Kruse: Det skaber min lykke

Formanden for Finansiel Stabilitet Henning Kruse Petersen, glæder sig over, at banker som Spar Lolland og Danske Andelskassers Bank nu går i markedet og henter penge.

”Jeg er glad for, at bankerne polstrer sig. Det skaber min lykke. Jeg tror dog, at mange banker lige nu er i tænkeboks for at finde ud af, hvad de vil gøre frem mod 2013, hvor de statslige garantier fra Bankpakke II udløber,” siger Henning Kruse Petersen, formand for Finansiel Stabilitet, til Børsen.

Flere på vej

Sikkert er det da også, at en lang række mindre og mellemstore danske pengeinstitutter har mere end almindelig svært ved at funde sig i øjeblikket, og at 2013, hvor de statslige garantier udløber, rykker nærmere for hver dag, der går. Derfor forudser iagttagere da også, at flere banker vil følge i hælene på Spar Lolland og Danske Andelskassers Bank og bede private investorer om hjælp.

”Det vil være rarest, for bankerne, hvis man kan få fat i nogle af de institutionelle investorer, da de generelt kan komme med flere penge ad gangen. Men lige nu befinder banksektoren sig i en vanskelig periode, så der vil nok være en række af emissionerne, der primært kommer til at bygge på de private investorer og lokalområdet,” siger Jyske Bank-analytiker Christian Hede til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også