Det siger John Poulsen, adm. direktør i Ekspres Bank, der i dag opkræver 15 kr. i gebyr for hver elektronisk regning.

"Det vil vinde frem. Jeg tror ikke på, at man i dag har ret meget, som er gratis," siger John Poulsen.

Det er ikke mange år siden, at det nærmest var bandlyst for virksomheder at sende regningen for betalingsservice videre til kunderne.

Nødvendig indtægt

I dag er mere end hver 10. regning fra betalingsservice pålagt gebyrer fra 5 kr. til 20 kr.

Årligt sikrer det erhvervslivet en trecifret millionindtægt. Men det er en indtægt, som er nødvendig, forklarer John Poulsen.

"Det er vigtigt, at virksomheder i dag forholder sig til deres omkostninger og allokerer den indtjening, man skal have ud fra det," siger John Poulsen.

Appellerer til forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet raser imidlertid mod udviklingen og håber, at forbrugerombudsmanden går ind i de sager, hvor virksomheder kræver mere end de 5 kr., som Nets tager for at håndtere betalingsservice-opkrævningerne.

Kim Valentin, adm. direktør i Finanshuset, opfordrer politikerne til at komme på banen og få stoppet muligheden for, at virksomheder via betalingsservice kan skrue op for gebyrregningen.

Men begge dele skyder ved siden af målet, mener John Poulsen.

"Det er en forkert tilgang til tingene. Vi er jo nødt til at forholde os til en samlet omkostning. Man kan ikke isolere omkostningen til Nets," siger John Poulsen.

Ekspres Bank fortsætter

Imens fortsætter Ekspres Bank med at reklamere for, at kunder sparer "helt op til 400 kr." om året ved at tilmelde sig betalingsservice.

Det sker med henvisning til, at det koster 34 kr. hver måned at modtage et girokort fra banken. Til gengæld nævnes den årlige betalingsservice-regning på 180 kr. ikke med et ord.