Regnskab: Max Bank taber mens indlånsgabet vokser

Sydsjællandske Max Bank tabte lige under 20 mio. kr. før skat i årets første kvartal.

Max Bank tabte lige under 20 mio. kr. før skat i første kvartal. Den sydsjællandske bank fastholder dog forventningerne om et resultat før skat, reguleringer og nedskrivninger på 80-100 mio. kr. for hele 2011.

"Selv om resultatet i 1. kvartal 2011 ligger i underkanten af det udmeldte, forventer banken fortsat at nå det udmeldte årsresultat på 80-100 mio. kr. før kursreguleringer, nedskrivninger og skat," skriver banken.

Det er især nedskrivninger på 18,2 mio. kr. og et tab på Amagerbankens krak på 13,1 mio. kr. - heraf 9,8 mio. kr. til Indskydergarantifonden - der skæmmer regnskabet.

Svinder ind

Sydsjællænderne forventer dog at få en positiv effekt fra bankens slankeplaner allerede i år.

"Max Bank offentliggjorde i marts måned 2011 en Plan 2013, som indeholder drifts- og strukturtilpasninger for at gøre banken klar til udløb af statsgarantien i 2013. Driftstilpasningerne gennemføres løbende og vil få en positiv indflydelse på bankens primære drift i 2011," skriver banken.

Max Bank skærer butikken til

Max Banks plan om få hevet en mia. kr. hjem på indlånsfronten i løbet af to år er til gengæld ikke startet alt for opmuntrende. Indlånet er faldet med 4 pct., til 4,1 mia., i forhold til årsregnskabet.

Bankens adm. direktør, Henrik Lund, har dog tidligere udtrykt stor fortrøstningsfuldhed over for at lukke bankens markante hul mellem ind- og udlån.

Max Bank-chef ser et stort indlåns-marked

Tro og statslån

”Jeg tror, markedet vil være sådan, at nogle gør som os, og så har du de store banker, der forventeligt kan funde sig på anden vis. Vi mener, at der er et meget, meget stort 750.000 kroners marked derude, som jo er dækket af indskyder-garantien. Der, tror vi på, at man vil kunne prise sig til at kunne tiltrække indlån, fordi de kreditmæssigt er risikofrie. Derudover er der alle pensionsindlånene, som du har en ubegrænset indskyder-garanti på."

Udlånet faldt med 1 pct. til 6,3 mia. kr., i løbet af kvartalet. Banken skal inden 2013 refinansiere et over 3 mia. kr. stort lån givet med statsgaranti.

Bankens regnskab gør samtidig opmærksom på, at eneste storaktionær er Finansministeriet, der qua den aktiepost, man havde i Skælskør Bank, modtog over 5 pct. af aktierne i Max Bank, da denne overtog den nødlidende rival mod nord.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også