Moody's: Bankpakke koster på kreditværdigheden

Danmarks storbanker lider på både omdømme og pengepung på grund af Bankpakke III.

Bankpakke III skader de danske banker. Det slog ratingbureauet Moody's igen fast, da man for anden gang siden brugen af pakken til at lukke og slukke i Amagerbanken nedgraderede landets største banker, skrive Berlingske Tidende.

"Der er ingen tvivl om, at Danmarks position som foregangsland får de danske banker til at stå negativt ud, når man som investor sammenligner dem med andre banker. Det er helt sikkert skadeligt for finansieringssituationen, at Danmark står alene med Bankpakke 3, og det gør det svært for de danske banker at klare sig i konkurrencen," siger Oscar Heemskerk, senioranalytiker for Moody’s, til avisen.

I de ramte banker er der ikke just glæde at spore over konsekvenserne af den politiske enegang.

"Det er uholdbart i længden, når der ikke er lige konkurrencemuligheder for alle banksektorer i Europa. Bankpakke 3 stiller os dårligere, og det er Danmark som nation, det går ud over," siger Ole Madsen, kommunikationsdirektør i Spar Nord Bank

"Alle ved, hvad jeg mener om Bankpakke 3, men nu må vi afvente politisk afklaring. Vi har adgang til de internationale finansmarkeder. Det har vi jo lige bevist, men det er klart, at feltet af de banker, som kan det efter dette, er yderligere begrænset," siger Anders Dam

Økonomi- og erhversminister Brian Mikkelsen (K) ønsker ikke at udtale sig om konkurrenceproblemer skabt af Bankpakke III. I en pressemeddelelse torsdag skrev ministeren, at han for tiden arbejder for en fælleseuropæisk afviklingsmodel. Dette arbejde afventer for tiden et direktivforslag, der forventes klart til september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også