Avis: Flygt fra landbrugsbankerne

Finanstilsynets frygt for en tabsbølge i de mindre pengeinstitutter får iagttagere til at opfordre kunder til at forlade banker med stor eksponering over for landbruget, skriver dagbladet Børsen.
Foto: Casper Dalhoff/Jyllands-Posten
Foto: Casper Dalhoff/Jyllands-Posten

Kunder bør forlade banker med for meget landbrug på bøgerne i en vis fart. Sådan lyder bedømmelsen fra iagttagere over for dagbladet Børsen, efter Finanstilsynet i går meldte ud, at man frygter at en tabsbølge kan ramme bankerne.

"Hvis man er privat kunde og er blevet teknisk insolvent som følge af faldende huspriser, så har man virkelig problemer, hvis man bliver fanget i Finansiel Stabilitet. For den type af kunder er der en god grund til at gøre noget ved det nu. En mulighed er at finde en anden bank, mens tid er," siger cheføkonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum til Børsen.

Tilsynet understreger over for dagbladet, at det specielt er de små institutter, der kan få problemer.

Har taget hug

"Der kan komme store tab i de især mindre pengeinstitutter, der har en relativ stor eksponering mod landbruget," siger kontorchef Morten Harpøth Johansen fra Finanstilsynet til avisen.

Frygten afvises dog af Jan Kondrup, adm. direktør for brancheforeningen Lokale Pengeinstittuter.

"Jeg er ikke enig i, at landbruget er så stor en trussel mod pengeinstitutternes regnskaber. Der er foretaget markante nedskrivninger og hensættelser på landbrugsengagementer gennem de seneste regnskabsår. Samtidig oplever vi nu, at priserne på landbrugsejendomme har stabiliseret sig," siger Kondrup til børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også