Svensk finanstilsyn forsinker Nets-salg

Den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman har forlænget tilbudsperioden for aktier i betalingskoncernen Nets. Det sker for at købe sig mere tid til den sidste godkendelse fra det svenske tilsyn.
Nets adm. direktør, Bo Nilsson | Foto: /ritzau/Jens Dresling
Nets adm. direktør, Bo Nilsson | Foto: /ritzau/Jens Dresling
AF RITZAU FINANS

Buddet stod tidligere til at udløbe den 18. december, men nu er den periode blevet forlænget og løber i stedet til den 1. februar klokken 16.00 dansk tid, oplyser Nets i en meddelelse til fondsbørsen.

Forsinkelsen skyldes en manglende godkendelse fra det svenske finanstilsyn, der modsat det norske, finske og danske tilsyn, endnu ikke har sagt god for milliardhandlen.

Allerede i starten af november godkendte EU-Kommissionen salget af Nets til Hellman & Friedman, mens også det finske økonomiministerium har godkendt handlen.

Den forlængede tilbudsperiode skal sikre, at der er tid nok til at få den sidste godkendelse fra det svenske tilsyn, fremgår det.

"Vi har allerede sikret fem af de seks nødvendige godkendelser. Processen er på sporet. Vi er trygge ved, at den sidste godkendelse kommer på plads inden den 1. februar."

"Af hensyn til aktionærer, virksomhed, kunder og medarbejdere håbede vi at have alle myndighedsgodkendelser på plads inden den 18. december. Men vi har naturligvis respekt og forståelse for, at der kunne blive brug for mere tid, og derfor tog vi også i tilbudsdokumentet forbehold for, at vi kunne blive nødt til at forlænge tilbudsperioden," siger Stefan Götz, direktør i Hellman and Friedman," i en mail.

Købstilbud i september

Kapitalfonden annoncerede købstilbuddet den 25. september i år, og den har tilbudt at købe det danske betalingsserviceselskab for 165 kr. per aktie.

Det svarer til en samlet værdiansættelse af selskabet på 33,1 mia. kr., fremgik det dengang af en meddelelse. Efter overtagelsen vil Nets blive afnoteret fra den københavnske fondsbørs.

Investorerne skal have 90 pct. af aktionærernes accept, før købstilbuddet kan gå igennem, og ud over Hellman & Friedman deltager en række andre minoritetsinvestorer i købstilbuddet.

Det gælder blandt andet GIC og finske Sampo, hvoraf sidstnævnte oplyser, at det lægger 230 mio. euro (1,7 mia. kr.) med i puljen. Advent og Bain vil desuden også eje en mindre portion aktier efter salget.

Nets blev børsnoteret af Advent og Bain i september 2016 til en pris på 150 kr. per aktie.

Medie: Svensk tilsyn forsinker Nets' afnotering 

Nets: Finanstilsynet godkender salg af aktier til kapitalfond

Venstre-profil om partiers bekymringer før Nets-salg: "Helt grundløst" 

S går ind i sag om uvis datasikkerhed: Kræver handling fra minister før Nets-salg  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også