Lidt flere farvel end goddag i finanssektoren

Selv om afgangen og tilgangen af medarbejdere i finanssektoren har nærmet sig hinanden, er der stadig lidt flere, der forlader sektoren, viser tal fra FA.

Der er stadig flere medarbejdere, der forlader finanssektoren, end der er medarbejdere, der kommer til. Gabet mellem tilgang og afgang er dog blevet mindre.

Det viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

FA har opgjort personaleomsætningen fra efteråret 2008 til november 2010. Tallene viser, at der var en større andel af medarbejdere, der forlod deres job, end medarbejdere, der tiltrådte et nyt job i sekoren.

Gab er blevet mindre

Gabet mellem tilgang og afgang er dog blevet mindre. Fra august til november 2010 var der således 2,9 pct., der forlod en finansiel virksomhed, mens 2,8 pct. startede i en.

Også i forhold til den den årlige personaleomsætning er gabet mellem afgang og tilgang blevet mindre en året før. I perioden fra november 2009 til november 2010 forlod 10,7 pct. af medarbejderne deres virksomhed, mens 9,4 pct. medarbejdere fik job i en ny virksomhed.

Mindst inden for forsikring

Gabet mellem til- og afgang er mindst inden for forsikring.

”Andelen af fratrådte medarbejdere fra november 2009 til november 2010 var 10,5% i penge- og realkreditinstitutter og 12,0% i forsikringsselskaber, mens andelen af nye medarbejdere var henholdsvis 8,9% og 11,5%,” skriver FA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også