Brian M: Vil ikke fjerne de afdragsfrie lån

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen skriver i en meddelelse, at han ikke har nogen planer om skrotte de afdragsfrie lån.

Brian Mikkelsen (K) vil ikke de afrdragsfrie lån til livs. Ikke med det samme i hvert fald. Det skriver økonomi- og erhvervsministeren i en meddelelse.

"Jeg ser i kommentarer i pressen, at det ikke fremstår helt klart, jeg ikke har intentioner om at fjerne adgang til afdragsfrie lån. Jeg er alene interesseret i en dialog med banker og realkreditinstitutter for at sikre de bedst mulige forhold for rådgivning om den brede hylde for låneformer – inklusive afdragsfrie lån," skriver ministeren.

Han slår fast, at han fortsat ønsker et fleksibelt udlånsmarked.

Plads til at slippe gælden

"De afdragsfrie lån blev indført med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, fordi vi ønskede at give boligejerne større valgfrihed og fleksibilitet. Det er en fleksibilitet, jeg ønsker at bevare. Altså bevare muligheden for at forbrugerne kan få en lav ydelse gennem variabelt forrentede lån eller afdragsfrihed, så der er plads til, at boligejerne kan styrke deres langsigtede opsparing eller nedbringe dyrere gæld hurtigere," skriver Brian Mikkelsen.

I forhold til førstegangskøbere er det dog ifølge ministeren specielt vigtigt, at lånet er baseret på at der er råderum i økonomien til fastforentet lån.

"Særligt i forhold til førstegangskøbere bør kreditvurderingen basere sig på et traditionelt, fastforrentet realkreditlån. Jeg indbyder derfor branchen til en dialog omkring sikring af den gode kunderådgivning."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også