Irske banker måske under statskontrol
Den irske regering kan måske efter resultatet af testen blive tvunget til at tage kontrol med Bank of Ireland og Irish Life & Permanent. De to banker er de sidste større, indenlandske banker, der ikke er under statskontrol i Irland.
"Det er vanskeligt at se, hvordan nogen af de to vil kunne klare testen uden mindst 50 pct. ejerskab af skatteyderne," siger analysechef i Dolmen Securities til Bloomberg News.
Den irske erhvervsminister, Richard Burton, har i tyske Handelsblatt udtalt, at han regner med, at testen vil vise, at bankerne har behov for kapital.
Ti analytikere adspurgt af Bloomberg News venter, at de irske banker vil have behov for at rejse 27,5 mia. euro (205 mia. kr.) i ekstra kapital.
Resultatet af stresstesten offentliggøres kl. 15.30 dansk tid torsdag (16.30 lokal tid).
Ritzau Finans
Relaterede artikler:
Banker trækker Irland dybere ned i gældsfælden
For abonnenter