Landets banker og Finansrådet har længe råbt vagt i gevær: Hvis bankerne skal have højere kapital, så bliver det bare dyrere for lånerne - og det går ud over samfundet. Men nu skyder Nationalbanken de argumenter ned: De kommende Basel-regler bliver til gavn for samfundet.

Myndighederne kunne endda godt have stillet lidt større krav til bankerne. Sådan lyder budskabet fra vicedirektør i Nationalbanken Anders Møller Christensen, der har gennemgået en lang række internationale studier og rapporter.

”Der er en tidsdimension i det her. Det, at man på sigt hæver kapital- og likviditetskrav til bankerne, vil jeg ikke anse for noget problem for dem at klare. Hvis vi tænker på, hvor man skal hen – mere kapital, højere likviditetsgrad – viser de undersøgelser, der er lavet, altovervejende, at det er der ikke nogen omkostninger ved. Der er sågar undersøgelser, der viser, at der på langt sigt kun er fordele ved det," siger Anders Møller Christensen.

”Bankernes egen undersøgelse er negativ over for kravene. Jeg vil ikke bedømme om det er et partsindlæg, men resultaterne havner lidt for sig selv.”

Pessimistiske rapporter

Bankernes brancheorganisation Finansrådet har i lang tid advaret om bål og brand hvis Basel-reglerne bliver gennemført. Her genkender man langt fra enige med Nationalbankens synspunkt.

"Vi kan finde flere punkter, hvor analysen halter. De studier, man lægger til grund for analysen bygger på et median-resultat af over 100 rapporter fra hele verden - både Kina, USA, Brasilien og Europa. Kina og Brasilien har ikke meget at gøre med europæiske vilkår, men det tæller alligevel med i undersøgelsen. Vi har fundet rapporter blandt de 100, der er endnu mere pessimistiske end den, vi selv har lavet," siger cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk og fortsætter:

"Så er det rigtigt, at vi ikke har regnet på de positive effekter, der vil være af få en regulering; altså at der er lavere sandsynlighed for og effekt af fremtidige kriser. Men der syntes jeg hele udgangspunktet er forkert. Danmark har allerede en rigtig høj kapitaldækning og BIS-studierne viser, at de positive effekter falder meget drastisk når kapitalkravene allerede er høje."

"Endelig er vi uenige i, hvor stærk sammenhængen er mellem realvæksten og bankernes udlån. Der er vi nok fortalere for, at der er en ret stærk sammenhæng, mens BIS er mere konservative."

Ingen tvivl

Præcis hvor meget bankernes udlån betyder for væksten er svært at afgøre - så langt er Nationalbanken enige. Men det er ikke nok til at så tvivl om den positive effekt.

”Med højere kapitalkrav til bankerne bliver det mindre risikabelt at være aktionær i en bank – med mindre altså banken selv opsøger noget ekstra risiko. Og siden det bliver mindre risikabelt at være aktionær, må det forventede afkast i en markedsøkonomi også forventes at gå ned. Og det er den mekanisme, der vil betyde at konsekvenserne på udlånsrenterne må forventes at blive beskeden,” siger Anders Møller Christensen.

”Tager man som udgangspunkt, at bankerne skal bevare samme forrentning af egenkapitalen, eller måske endda have en højere forrentning fordi det er svært at skaffe aktiekapital, så vil rentemarginalen selvfølgelig nok skulle udvides. Samtidig er der en diskussion om hvor stærk sammenhængen mellem den finansielle sektors udlån og BNP er, som det er sværere at dømme om.”

Klar gevinst

Bliver bankerne mere konservative?

”Ja – det kan de blive. Men i udgangspunktet så vil jeg egentlig sige, at det naturlige udgangspunkt vil være, at de har de obligationer og udlån de har i dag. Det er snarere sammensætning mellem fremmed-og egenkapital vil blive ændret til fordel for egenkapitalen. Og det vil selvfølgelig have den konsekvens, at hvis der kommer en bankkrise – eller når der kommer en bankkrise – så vil det blive billigere for skatteyderne fordi der vil være mere kapital og stå imod med. Det er en helt klar gevinst. Samtidig vil højere kapitalkrav sætte grænser for hvor hurtigt bankerne kan øge deres udlån uden at få adgang til ny kapital. Så det er klart at noget af det der med en hastig udlånsvækst bliver sværere.”

Og man så jo netop at de banker, der fik problemer under sidste krise havde haft stor udlånsvækst?

”Det er i alt fald noget af, der tidligere har været et problem.”

Mere kapital

Du skriver i konklusionen at lidt højere kapitalkrav end der på nuværende tidspunkt er lagt op til vil være endnu bedre?

"Det er på baggrund af flere af de undersøgelser, der er lavet. De har nogle resultater, der viser at lidt højere krav kunne være bedre for samfundet. Men det er ikke fordi det ligger så langt fra hvor vi lander nu – vi er i alt fald på skiven.”