Investeringsforeningers formue når 1.000 mia.

De samlede danske investeringsforeningers formue steg i januar til 1.013 mia. kr., og det er rekord.
RB-Børsen

Det skriver Investeringsforeningsrådet i en pressemeddelelse. Der er i løbet af januar blevet købt beviser for samlet 17,6 mia. kr.

Investeringsforeningsrådet peger på, at det er det danske aktiemarked, der har givet investeringsforeningerne de bedste afkastmuligheder i januar. Det noterer sig dog, at kurserne i både Latinamerika og Fjernøsten faldt med 4-7 pct.

"De afdelinger, der vendte næsen nedad i januar, har givet investorerne nogle af de bedste afkast på langt sigt. Eksempelvis er en investering i latinamerikanske aktier via de danske investeringsforeninger vokset omkring 300 pct. på 10 år trods de røde tal i januar," siger direktør i Investeringsforeningsrådet, Jens Jørgen Holm Møller.

I pressemeddelsen skriver rådet desuden, at de danske obligationer ikke har været en god forretning i januar. Rådet lægger vægt på, at rentestigninger og kursfald var med til at skære ned på investeringsforeningernes afkast på obligationsinvesteringer. De danske obligationsafdelinger sluttede januar 0,5 pct. lavere end i december.

(RB-Børsen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også