Særligt boligejerne og store virksomheder kan blive ramt, hvis de nye anbefalinger om kravene til kapital i finanssektoren fra Basel-komitéen bliver en del af den europæiske lovgivning.

Sådan lyder det fra pengeinstitutternes brancheforening, Finans Danmark, der fredag afholdt en briefing om betydningen af komitéens nyeste anbefalinger.

"Hvis det her bliver indført, er det en helt anden måde, vi kommer til at arbejde med dem (store virksomheder, red.), og der skal reserveres meget mere kapital, selv om de faktisk i overvejende grad betaler deres lån tilbage til tiden," siger Ulrik Nødgaard, der er direktør i Finans Danmark, til Ritzau Finans.

Den største ændring er, at komitéen anbefaler at indføre et såkaldt kapitalgulv på 72,5 pct., der vil øge kravet til, hvor mange penge særligt de store banker og realkreditinstitutter herhjemme skal lægge til side som en sikkerhed, når de låner penge ud.

Derudover byder forslaget også på andre ændringer for eksempelvis udlån til store virksomheder. Blandt andet kan kravene om mængden af kapital blive mindre, hvis virksomheden har en ekstern kreditrating.

"Der kommer højere kapitalkrav på for store virksomheder, der ikke er ratede. Det kan så komme til at gøre ondt på store virksomheder, da det kan blive dyrere at få et lån, hvis man ikke har en rating," siger Jesper Rangvid, der er professor ved CBS, til Ritzau Finans.

Ifølge direktøren i pengeinstitutternes brancheforening kan det potentielt gøre det dyrere for virksomhederne at optage et lån i banken. Han forklarer, at kapitalomkostningerne er et af de elementer, der indgår, når institutterne fastsætter prisen på et lån.

"Og det er klart, at når kapitalkravet stiger markant, så er der en risiko for, at den vil lægge et opadgående pres på de priser, de kan få i forhold til bankfaciliteter," siger Ulrik Nødgaard.

Ifølge Jesper Rangvid kan effekten også blive, at flere danske virksomheder i sidste ende vil beslutte sig for at få lavet en sådan kreditrating – selv om det også kan være en dyr løsning.

"Det er dyrt at få en rating, men det, der kan ske nu, er, at det nok også bliver dyrere at få et lån i banken, hvis man ikke har en. Så nogle virksomheder vil nok overveje, om det kan svare sig at betale det, det koster, for at få en rating og på den måde spare i banken," siger han.

"På den måde bliver de mindre risikable over for banken og kan låne billige penge. Men så kan det også være, at virksomhederne siger, at de slet ikke vil have et lån i banken, for så kan de jo lave en obligationsudstedelse i stedet. Ofte skal man have en rating for at gøre det."

"Det kan have nogle effekter, som er meget svære at gennemskue," siger han.

En arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet vurderede umiddelbart efter offentliggørelsen af de nye anbefalinger, at et gulvkrav på 72,5 procent kan koste realkreditinstitutterne 78-83 mia. kroner i polstring, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027. Det svarer til en stigning på 31-36 pct. i forhold til allerede kendte fremtidige kapitalkrav.

Det er EU-institutionerne, der skal tage stilling til og lovgive på baggrund af anbefalingerne. Komitéen selv kalder de nye anbefalinger for en revidering af Basel 3, mens de i branchen kaldes for Basel 4.

Anders Dam om Basel-hysteri: "Der har været blæst lidt højt i trompeten"

Danske politikere uenige om hårde Basel-krav