Finanstilsynet ser på shortsalg af Amagerbanken

De første sager om overtrædelse af forbuddet om shortsalg i bankaktier kan være på vej.

Ifølge dagbladet Børsen kigger Finanstilsynet netop nu nærmere på handlen med aktier i Amagerbanken i efteråret 2010, hvor banken udbød nye aktier.

Meget tyder på, at forbuddet mod shortsalg af bankaktier er blevet overtrådt, og dermed kan de første sager af den karakter være på vej.

Den netbaserede børsmægler Nordnet bekræfter i den forbindelse, at man er blevet bedt om at udarbejde en redegørelse, ligesom Merril Lynch og Neonet Securities ifølge avisen kan være i søgelyset.

Misforståelse

Både Nordnet og Neonet Securities valgte i forbindelsen med udbuddet af de nye aktier i Amagerbanken at åbne med handlen med de nye aktier tre dage før, de blev sendt i handlen på fondsbørsen, hvilket ifølge Finanstilsynet er at sidestille med shorthandel. Ifølge Nordnet er der tale om en misforståelse.

”Vi havde forstået informationen fra Amagerbanken således, at første handelsdag var den dag, vi åbnede for handlen. Det viste sig imidlertid ikke at være korrekt,” siger landechef i Danmark, Max Gandrup til Børsen, og peger på, at man straks lukkede for handlen og tilbagekøbte de solgte aktier, da Finanstilsynet udsendte en advarsel mod at sælge de nye aktier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også