Boom i sager om børssvindel

På fem år er antallet af politianmeldte sager om økonomisk kriminalitetfemdoblet.

Danskerne fusker langt mere med værdipapirer end tidligere. I kølvandet på finanskrisen har Finanstilsynet i år sendt fem gange så mange politianmeldelser om børssvindel til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, som for fem år siden, Det skriver dagbladet Børsen.

Sagerne dækker alt fra million-manipulation til private investorer, der fusker sig til gevinster på få tusind kroner.

"Inden for kriminalitet i forhold til værdipapirmarkedet får vi væsentlig flere sager. Hvor vi for fem år siden fik 8-9 anmeldelser fra Finanstilsynet, når vi i 2010 op på omkring 50," siger statsadvokat Jens Madsen, chef for Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), bedre kendt som Bagmandspolitiet.

Blandt de grove eksempler på børssvindel de senere år er en Novo Nordisk-medarbejder, der foretog insiderhandel til over 5 mio. kr. og blev idømt ét års fængsel. Desuden er 16 personer, heriblandt en række direktører fra jyske banker, sigtet for at have manipuleret med aktier i Vestjysk Bank og Keops-obligationer.

(RB-Børsen)

Færre norske sager om insiderhandel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også