Krakkede banker koster mere end 10 milliarder

De krakkede banker under Finansiel Stabilitets vinger ender som ventet med at koste mere end 10 mia. kr. Det oplyser afviklingsselskabet i en meddelse.

Før indregning af tabet på Eik Bank er Finansiel Stabilitets tab på overtagelse af nødlidende banker opgjort til ca. 9 mia. kr. Dermed forventer afviklingsselskabet, at tabet på de nødlidende banker kommer til at overstige 10 mia. kr. Det meddeler Finansiel Stabilitet.

Tabskautionen fra Det Private Beredskab, der dækker tabene fra 0 til 10 mia. kr., bliver dermed effektueret fuldt ud.Regningen på 10 milliarder kroner bliver sendt afsted til bankerne i begyndelsen af det nye år.

Bankerne har allerede indbetalt 15 mia. kr. i garantiprovision, der skal dække tab over de 10 mia. kr. Udnyttelsen af en tabskaution på yderligere 10 mia. skønnes ikke at blive aktuel.

Udmeldingen fra Finansiel Stabilitet svarer til de meldinger, som afviklingselskabet gav i forbindelse med kvartalsmeddelesen i slutningen af november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også