Realkredit Danmark: Vi bliver også dyrere
Der kommer også prisstigninger og ændringer i Realkredit Danmark. Sådan lyder meldingen fra adm. direktør Carsten Nøddebo, efter Nykredit tidligere på dagen meldte ud, at man sætter en omfattende strukturændring i gang.
Engberg: Vi sikrer maskinrummet
"Vi er fundamentalt enige i, at det i lyset af nye kapitalkrav og regulering er nødvendigt at revurdere nogle af elementerne i realkreditmodellen. Det er vi i gang med i RD, og dette betyder, at der vil komme prisstigninger også for RDs kunder. Hvor meget og på hvilke områder kan vi ikke sige noget om endnu, men det vil blive meldt ud på et senere tidspunkt. RD vil dog også fremadrettet have fokus på at tilbyde sine kunder realkreditlån til konkurrencedygtige priser," skriver Carsten Nøddebo i en mail.
Han gør dog klart, at Realkredit Danmark ser sig selv som stærkt funderet.
"Jeg vil gerne understrege, at RD har en meget høj solvens og kapitalstyrke, men dansk realkredit står over for store udfordringer i forbindelse med ny international regulering, og det betyder, at vi som sektor er nødt til at tilpasse os de nye betingelser i god tid."
Relaterede artikler:
Engberg ser ingen problemer i Nykredits farveskifte
For abonnenter
Læs alt om opbruddet i Nykredit og dansk realkredit
For abonnenter