Andelsboliger erkender behov for øget kontrol

Organisationen for andelsforeninger erkender, at ny politisk aftale vil give nødvendig kontrol over markedet.
København. | Foto: PR
København. | Foto: PR
AF RITZAU

En bred politisk aftale skal skabe mere robuste andelsboligforeninger. Det skal blandt andet ske ved mere kontrol over foreningernes økonomi og stiftelsen af nye foreninger.

Selv om boligforeningerne bliver pålagt mere kontrol, erkender andelsboligernes organisation behovet for netop det.

"Vi må bare erkende, at det er nødvendigt. Især i forhold til stiftelser af nye andelsforeninger har parterne ikke været i stand til at sikre robuste stiftelser, og derfor er der behov for lovgivning," siger Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Helt konkret skal nye boligforeninger have et budget, der dækker en periode på mindst 15 år. Tidligere var kravet 10 år.

At der stilles flere krav til stiftelsen af nye foreninger glæder Boligøkonomisk Videncenter, der er en tænketank med fokus på samfundsøkonomiske aspekter ved det danske boligmarked.

"Det gør ikke noget for de eksisterende foreninger, men det er centralt i forhold til at vi får en forsvarlig drift af de nye andelsforeninger," siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

I alt indeholder aftalen 16 tiltag, der tager udgangspunkt i et ekspertudvalgs anbefalinger, der tidligere i år kom med forslag til, hvordan man kunne sikre det danske andelsboligmarked.

"Det er tiltag, der efter min overbevisning vil forbedre andelsboligmarkedet markant," siger Curt Liliegreen.

Et bredt politisk forlig står bag aftalen, og det er også væsentligt.

"Det er en meget væsentlig ting på boligområdet, fordi så kan man stole på, at aftalen ikke bliver lavet om lige med det samme," siger Curt Liliegreen.

Ændringerne forventes at træde i kraft 1. juli 2018, oplyser Erhvervsministeriet.

/ritzau/

Ny politisk aftale om andelsboliger 

Selvsalg af andelsboliger stiger markant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også