Det vækker frustration i landets største bankkoncern, at hele branchen nu har udsigt til et nyt og dyrt kapitalkrav, fordi enkelte af landets banker har haft høj fart på ejendomsudlånet de seneste år.

Det er i hvert fald sådan, Realkredit Danmark, der er ejet af Danske Bank, forstår Det Systemiske Risikoråds begrundelse for at foreslå erhvervsministeren at indføre en nye buffer på udlån til ejendomssektoren.

”Som jeg læser Det Systemiske Risikoråds argumentation for at indføre bufferen, så skyldes det en betydelig vækst i udlånet til ejendomsselskaber hos især de mellemstore kreditinstitutters udlån,” siger Bjarne Jørgensen, der er direktør for store erhvervskunder i Realkredit Danmark.

”Det er træls. Og den holdning tror jeg, at jeg deler med mange – ikke mindst med ejendomsinvestorerne, som jo alt andet lige vil opleve, at det bliver dyrere at låne,” siger han.

Han får opbakning fra erhvervskundedirektør Helene Bløcher fra Nordea, der ligeledes undrer sig over behovet for et kapitalkrav, der rammer hele sektoren, for hun har svært ved at få øje på risikoen i sine egne bøger.

”Nordea Kredit er et SIFI-institut (systemisk vigtigt finansielt institut, red.), så hvis vi krakkede, ville det selvfølgelig være systemisk. Men vi har ikke taget unødig risiko. Det kan godt være, nogle af de mindre kreditinstitutter har gjort det, men hvis de krakkede, ville det ikke være systemisk. Derfor har jeg svært ved at se nødvendigheden for en systemisk risikobuffer her,” siger Helene Bløcher, der er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea Danmark. 

Det Systemiske Risikoråd, der har til opgave at overvåge og håndtere systemiske risici i Danmark, anbefalede i starten af oktober sidste år erhvervsminister Morten Bødskov (S) at indføre en nyt kapitalkrav. Kravet lyder på 7 pct. af banker og realkreditselskabers risikovægtede udlån til ejendomssektoren.

Rådet, der har nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen som formand, begrundede behovet for en ekstra buffer med, at kreditinstitutternes udlån til ejendomssektoren over de seneste år har fået et godt nøk opad. 

”Historisk har perioder med høj vækst i udlånet ofte været efterfulgt af stigende nedskrivninger og tab. Det indikerer, at kreditkvaliteten har en tendens til at blive forringet i perioder med høj udlånsvækst,” skriver risikorådet i sin begrundelse for det nye krav. 

Stor vækst blandt mellemstore

Risikorådet pegede i sin henstilling til erhvervsministeren på, at ”visse” af landets banker har haft ekstraordinært meget fart på udlånet til netop ejendomssektoren. 

FinansWatch har forsøgt at få Risikorådet til at uddybe, hvem ”visse” dækker over, men rådet har ikke svaret på FinansWatchs henvendelser. 

I henstillingen fremhæver Risikorådet dog, at der blandt landets største kreditgivere, de såkaldte systemisk vigtige institutter (SIFI’er), har været en udlånsvækst på 10 pct. til ejendomsselskaberne i første kvartal 2023 sammenlignet med samme periode året før.

I samme periode havde bankerne i laget lige under, altså de mellemstore banker, ifølge henstillingen en gennemsnitlig udlånsvækst til ejendomssektoren på 20 pct. 

Det er ikke en udvikling, som Realkredit Danmark har oplevet.

”Det er bestemt ikke væksttal, som jeg på nogen måde kan genkende i vores udlån til ejendomsselskaber,” siger Bjarne Jørgensen. 

Også i laget af mindre banker vækker det nye bufferkrav utilfredshed. Hos Møns Bank faldt den samlede ejendomseksponering fra første halvår 2022 til samme tidspunkt sidste år med mere end 5 procentpoint til 8,5 pct. af udlånet.

”Hvorfor pokker skal det smøres ud på alle? Hvis det er tilfældet, at det her er udløst af enkelte banker, så er det helt skævt, at alle skal rammes. Det bør i stedet være en konkret risikobaseret tilgang, der kan dokumentere, at der er behov for et yderligere solvenskrav, såfremt sådan et tillæg skal indføres,” siger bankens adm. direktør, Per Sjørup Christiansen. 

Forsker ser fornuft i buffer

Risikorådet argumenterer for, at risikoen netop ligger i, at sektoren samlet set har øget sit udlån mod ejendomssektoren betydeligt. 

Den samme udvikling så man i årene op til finanskrisen, hvor en lang række banker endte med at knække nakken, da korthuset styrtede sammen, selvom flere af institutterne ifølge risikorådet havde ”forholdsvis pæne kapitalforhold” inden da. 

Lars Krull, der er bankforsker og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, læser ligesom bankdirektørerne henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd sådan, at kravet er indført på grund af høj fart i særligt de mellemstore banker. 

Han ser det imidlertid som rettidig omhu, at risikorådet foreslår et ekstra kapitalkrav, der rammer alle. 

”Det her handler om at nedkæmpe et af fortidens helt store spøgelser. Det er lige præcis her, man skal passe på. Ejendomme er ikke obligationer,” siger Lars Krull. 

Ifølge ham er udlånsvæksten blandt de mellemstore banker i sig selv en god grund til at sætte bredt ind med et kapitalkrav, der også rammer institutter uden samme udlånsvækst. 

”Det er vigtigt, at man ikke bare nedkæmper et problem et sted, for så dukker det bare op et andet sted,” siger han. 

Den nye buffer skal aktiveres af erhvervsminister Morten Bødskov (S), og ministeren agter at følge Risikorådets henstilling. Det vil ifølge risikorådet kræve, at kreditinstitutterne sætter i alt sætter ca. 10 mia. kr. mere til side, mens sektorens egne beregninger peger på knap 16 mia. kr. 

Erhvervsministeriet oplyser, at bufferen forventes at træde i kraft den 30. juni 2024.