USA's centralbank frygter at sætte mulighed for blød landing over styr

Ifølge Bloomberg News er der lagt op til, at centralbankens ledelse ikke vil hæve renten igen på det kommende rentemøde om knap to ugers tid.
Foto: Win Mcnamee
Foto: Win Mcnamee
af marketwire

Cheferne i den amerikanske centralbank er blevet mere optimistiske omkring muligheden for at opnå en blød landing, altså få bragt inflationen ned mod målet uden at udløse en recession i USA’s økonomi.

De vil dog ikke rigtig tale om det, for det kan få markederne til at stige for meget og dermed ødelægge det hele igen.

Prispresset er aftaget markant siden sidste sommers top, omend der stadig er et stykke ned til Federal Reserves mål om en kerneinflation på 2,0 pct. om året, og samtidig tyder det også på, at arbejdsmarkedet køler af med en let stigende arbejdsløshed og et fald i opslåede ledige stillinger.

Derfor er der lagt op til, skriver Bloomberg News, at centralbankens ledelse ikke vil hæve renten igen på det kommende rentemøde om knap to ugers tid. Det er dog en balancegang, for risikoen er, at inflationen bider sig fast i inflationsforventningerne, og så fald vil det kræve endnu mere af banken, at få bragt den ned igen.

”Måske er en blød landing faktisk muligt,” siger Ellen Meade, professor ved Duke University og tidligere rådgiver for Federal Reserve, til Bloomberg News.

”De vil ikke kommunikere deres optimisme, fordi markederne vil i så fald ødelægge det, de har gjort.”

Federal Reserve indledte i marts sidste år sin stramningscyklus, og siden da har banken hævet sin rente 11 gange fra omtrent nul til senest 5,25-5,50 pct. Undervejs toppede forbrugerpriserne i juni sidste år i 9,1 pct., men senest i juli 2023 var inflationen faldet tilbage til 3,2 pct. Uden at økonomien i USA er gået i recession. Faktisk har den vist overraskende modstandsdygtig vækst.

Den amerikanske centralbank ser dog nu også ud til at få lidt hjælp i sin kamp mod inflationen fra en global økonomisk opbremsning, da økonomierne i både Europa og Kina hoster og hakker.

”Det cementerer en mere favorabel på profil på vareinflationen,” kommenterer Michael Feroli, cheføkonom hos JPMorgan Chase med henvisning til udviklingen i Kina.

Federal Reserves foretrukne mål for kerneinflationen, PCE Core, blev senest i juli opgjort til 4,2 pct. på årsbasis. Altså mere end dobbelt så højt som centralbankens mål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også