ECB's Simkus: Pause i september udelukker ikke nyt løft senere

Renterne kan stige igen senere på året, selv hvis ECB holder fingrene fra renteknappen til september.
Torsdag sagde ECB-chef Christine Lagard, at det ikke ligger fast, om renten kommer til at stige eller blive fastholdt til september. | Foto: Kai Pfaffenbach
Torsdag sagde ECB-chef Christine Lagard, at det ikke ligger fast, om renten kommer til at stige eller blive fastholdt til september. | Foto: Kai Pfaffenbach

En pause for renteløftene i september i Den Europæiske Centralbank (ECB) er ikke ensbetydende med, at centralbanken ikke senere i år kan finde på at stramme renteskruen igen. Og en decideret sænkning af renten er heller ikke på trapperne.

Sådan lyder meldingen fra den litauiske centralbankdirektør og medlem af ECB’s styreråd, Gediminas Simkus, dagen efter at renten i eurozonen blev hævet for niende gang i træk.

Torsdag løftede ECB renten med 25 basispoint til en indlånsrente på 3,75 pct.

Selv hvis ECB skulle afstå at stramme renten yderligere i september, kan situationen se anderledes ud i oktober.

”En pause i september betyder ikke, at der ikke vil være flere løft,” siger den litauiske centralbankdirektør ifølge Bloomberg News.

”Måske vil der være en pause i september, men vi kan få brug for at hæve renten igen i oktober,” tilføjer han.

Og selv om renten nu ”er tæt på toppen eller har toppet,” må markedet indstille sig på, at det højere renteniveau ikke viger foreløbig. 

”Jeg ville ikke regne med hurtige rentesænkninger,” siger Gediminas Simkus.

”Jeg tvivler på sænkninger i første halvår. Det lyder ikke som et sandsynligt scenarie,” tilføjer han om rentebanen i 2024.

Centralbankdirektøren forklarer videre, at rentetoppens kommen betyder, at ECB kan skrue på andre knapper for at justere pengepolitikken.

Handlen med rentefutures indikerer fredag, at ECB med torsdagens renteforhøjelser har ramt terminalrenten i den nuværende stramningscyklus. Markedet er omvendt enig i, at en sænkning af renten ikke vil ske i første halvår af 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også