Erhvervsminister bliver midlertidig finansminister

For anden gang inden for to et halvt år skal Morten Bødskov (S) være fungerende finansminister.
Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH
AF RITZAU

Finansminister Nicolai Wammen (S) går på forældreorlov fra 5. juni til og med 13. august, oplyser Statsministeriet onsdag i en pressemeddelelse.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) bliver fungerende finansminister i perioden.

”Erhvervsministeren vil i samme periode varetage finansministerens roller i en række regeringsudvalg,” lyder det.

Det er ikke en uvant situation for Morten Bødskov at skulle træde ind i Finansministeriet som barselsvikar for Nicolai Wammen.

Morten Bødskov gjorde det samme fra december 2020 til februar 2021, da han var skatteminister.

Nicolai Wammen blev i november sidste år far til en dreng.

Det skete kort tid efter folketingsvalget i samme måned.

Af samme årsag kunne Nicolai Wammen ikke være til stede ved alle møder under regeringsforhandlingerne, som i december endte med dannelsen af SVM-regeringen.

”I de kommende dage vil jeg være sammen med familien, og så vender jeg på et tidspunkt tilbage til møderne med partierne.”

”Jeg vil samtidig glæde mig helt vildt til på et senere tidspunkt at tage forældreorlov med Frederik, som jeg gjorde det med Christian.”

”Forældreorloven med Christian var ganske enkelt en af de bedste beslutninger i mit liv, og jeg glæder mig til at få samme oplevelse med Frederik,” skrev Nicolai Wammen i november på Facebook.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også