USA: Senatorer kræver stop for Federal Reserves renteløft

Opfordringer om at indstille stramningerne fra den amerikanske centralbank.
Demokratiske Elizabeth Warren og uafhængige Bernie Sanders har sammen med en række andre amerikanske senatorer sendt besked til centralbankens formand. | Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Demokratiske Elizabeth Warren og uafhængige Bernie Sanders har sammen med en række andre amerikanske senatorer sendt besked til centralbankens formand. | Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

En række amerikanske senatorer med demokratiske Elizabeth Warren og uafhængige Bernie Sanders i spidsen har tirsdag, dagen før afslutningen af den amerikanske centralbanks todages rentemøde, opfordret Federal Reserves formand til at indstille stramningerne af pengepolitikken. 

”Den nylige uro i banksystemet efter kollapset i Silicon Valley Bank og Signature Bank og den forsinkede påvirkning fra Federal Reserves tidligere renteforhøjelser efterlader vores økonomi endnu mere sårbar over for en overreaktion fra Federal Reserve,” lyder det i et brev fra senatorerne.

Den amerikanske centralbank har fået en del kritik for, at den gennem kraftigt tiltagende inflation i 2021 karakteriserede udviklingen som ”forbigående”. I marts 2022 indledte banken dog det, som nu er den stejleste stramningscyklus i 40 år med nu ni renteløft i træk fra en rente omkring nul til nu 4,75-5,00 pct.

Det er den klare forventning i markedet og blandt økonomerne, at Federal Reserve igen onsdag vil hæve sin rente med 0,25 pct.point. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også