Fed-chef: Renteløft kan fortsætte hvis inflation bider sig fast

Yderligere rentestigninger kan sagtens komme på tale, hvis inflationen ikke for alvor kommer ned, lyder det fra chef i den amerikanske centralbank. 
Foto: Jonathan Ernst
Foto: Jonathan Ernst

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kan blive nødt til at løfte renten mere end tidligere ventet, hvis inflationen bliver ved med at løbe for hurtigt.

Det siger Tom Barkin, der er chef for Federal Reserves afdeling i Richmond, i et interview med Bloomberg News.

”Inflationen normaliserer sig, men den kommer langsomt ned,” siger han til mediet.

”Vi kan vælge at løfte renten yderligere, hvis inflationen fortsætter med at bide sig fast, men vi bliver nødt til at se, hvad der sker,” siger han.

Interviewet kommer, kort tid efter at data for den amerikanske inflation for januar er blevet offentliggjort.

Her aftog inflationen for syvende gang i træk, men ikke helt så meget som ventet af analytikerne.

Forbrugerpriserne viste en stigning på 6,4 pct., hvor der her var ventet en stigning på 6,2 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. Kerneforbrugerpriser - der fraregner energi og fødevarer - steg 5,6 pct. mod ventet 5,5 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også