Brite tiltales for at lænse den danske stat for 320 millioner

En britisk statsborger er tiltalt for bedrageri ved at have hevet store beløb ud af den danske statskasse.
Anklagemyndigheden har sigtet en brite for at svindle med et milliardbeløb. | Foto: Thomas Borberg
Anklagemyndigheden har sigtet en brite for at svindle med et milliardbeløb. | Foto: Thomas Borberg

Der er onsdag rejst tiltale mod endnu en person i den såkaldte udbyttesag.

Denne gang er det en 52-årig britisk statsborger, som er tiltalt for bedrageri for 320 mio. kr. mod den danske statskasse.

Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Sagen vil blive ført i et samarbejde mellem NSK og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK).

Udbyttesagen handler om svindel med udbytteskat.

Svindlen er sket ved, at selskaber har søgt om at få tilbagebetalt udbytteskat, uden at de har ejet de aktier, de har villet have tilbagebetalt skat for.

Det var i 2015, at der blev slået alarm om det store svindelnummer, som samlet har snydt statskassen for 12,7 mia. kr.

I tilfældet med den 52-årige britiske statsborger har han tråde til et selskab ved navn Salgado Capital. Selskabet har været brugt til at hive store beløb ud af den danske statskasse.

Bedrageriet har fundet sted fra slutningen af 2012 til august 2015.

”Den tiltalte brite har efter vores opfattelse været den helt centrale bagmand i svindlen omkring Salgado Capital.”

”Der er tale om en meget alvorlig og omfattende sag, og der ligger en flerårig, kompliceret efterforskning til grund for tiltalen,” siger Per Fiig, chefanklager i NSK.

Der er i januar og april 2021 rejst tiltale i to andre spor i udbyttesagen, og den seneste tiltale er altså den tredje i sagen.

Sagen mod den britiske statsborger forventes at skulle foregå ved Retten i Glostrup. Der er endnu ikke sat dato på.

”Den tiltalte brite er allerede varetægtsfængslet in absentia og begæret udleveret til Danmark.”

”Vi forventer, at han bliver udleveret til retssagen i Danmark, men jeg kan ikke gå nærmere ind på, hvornår det vil ske,” siger chefanklager Per Fiig.

Bankdirektør: Bagmandspolitiet bad om smertegrænse for bøde til North Channel Bank

Bech-Bruuns udbyttesag kan ryste markedet for ansvarsforsikringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også