På vej ind til aftenens ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles melder mange af de 27 EU-landes ledere sig klar til massive sanktioner mod Rusland.

Men om sanktionerne også skal omfatte det måske ultimative sanktionsvåben - det internationale betalingssystem Swift - ser ud til at dele EU-lederne.

Tysklands forbundskansler Olaf Scholz lægger indirekte op til, at betalingssystemet Swift ikke skal være del af sanktionerne mod Rusland i denne omgang.

"Vi skal holde sanktioner klar til senere, siger Olaf Scholz på spørgsmålet om, hvorvidt Swift skal være med i denne omgang af sanktioner."

Han svarer ikke ja eller nej til, om Swift kommer med i denne omgang af sanktioner. Men den tyske forbundskansler har tidligere været skeptisk over for at tage Swift i brug som del af sanktionerne.

Det samme har andre EU-lande som Italien.

Hvis Rusland bliver afskåret fra Swift kan det få store konsekvenser for Rusland og også for landets eksport af energi.

Det kan ramme lande som Tyskland og Italien, der ligesom resten af Europa kæmper med høje energipriser.

I de baltiske lande er holdningen en anden. Her siger både Estlands premierminister, Kaja Kallas, og Letlands premierminister, Arturs Krisjanis Karins, at de mener Swift bør komme på bordet nu.

"Swift er den rigtige retning at gå i. Og jeg synes, vi skal gå i den retning. Men det vil kun virke, hvis det ikke kun er EU, men hele verden, der går sammen," siger Arturs Krisjanis Karins.

Tidligere torsdag sagde USA's præsident Joe Biden, at Swift ikke er en del af sanktionspakken, fordi EU ikke kunne støtte op om det.

Dermed kan EU ende som den part, der holder igen med den måske mest hårdtslående sanktion. Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, fastslog tidligere torsdag, at han er åben for at udelukke Rusland fra det internationale betalingssamarbejde Swift.

USA indfører nye sanktioner mod Rusland

Boris Johnson varsler hårde sanktioner mod Rusland