Med mindre den nye coronavariant, Omikron, sætter sig på hele scenen, vil 2022 blive centralbankernes år med den amerikanske, Frederal Reserve, i en dominerende hovedrolle og med pengepolitiske stramninger som spændingsmoment.

Det er den enslydende vurdering hos Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, og Otto Friedrichsen, som er aktiestrateg i Formuepleje.

"Du har de to helt store temaer i form af covid og en pengepolitisk opstramning. Fed har jo været gruelig gal på i den nogen tid og regnet med, at den første renteforhøjelse ville komme i 2024, og den midlertidige inflation har altså vist sig ikke at være så midlertidig," siger Jacob Pedersen.

"Centralbankernes ageren vil være afgørende i det her konjunkturmiljø, hvor vi ser et gearskifte og en vækst, som kommer til at være lavere, end det vi kommer fra inden for de sidste 24 måneder. Det er naturligt. Vi har en lavere vækst, samtidig med et begyndende pres på kapaciteten samtidig med en ekstrem lempelig – i historisk perspektiv – pengepolitik og finanspolitik, som kommer til at blive afviklet," vurderer Otto Friedrichsen.

Han forudser, at afviklingsprocessen vil få afgørende betydning for volatiliteten i handlen med aktier.

"Det vil være et skifte fra, at du har speederen trykket i bund, til at du nu gradvist kommer til at løfte foden og på et tidspunkt kommer til forsigtigt at træde på bremsen. Og det skifte samtidig med en lavere vækst kan være med til at udfordre markedets forventninger og være med at skabe væsentlige kursudsving," varsler han.

"Læg dertil at vi i visse dele af vækstindustrien ser nogle ret anstrenge værdiansættelser og ser et reelt alternativ i form af højere renter," tilføjer Otto Friedrichsen.

I Sydbank er Jacob Pedersen enig i, at en strammere pengepolitik med højere renter vil presse prisen på aktier.

"Vi kommer til at se lavere risikotagning, når penge igen begynder at koste lidt. Det vil give modvind til aktierne. Og det kommer til at gøre mest ondt, der hvor aktierne er dyrest, og det er i USA," mener Jacob Pedersen.

I Covid-krydsild

Både chefanalytikeren og chefstrategen ser en mulighed for, at centralbankerne vil havne i en krydsild, hvis corona fortsætter med at belaste økonomierne ind i 2022.

"Kommer der usikkerhed ind fra andre varianter, så vil centralbankers rygmarvsreaktion være at afvente, at trække følehornene til sig. Men de står i et miljø, hvor inputpriser og de mere varige inflationskomponenter begynder at røre på sig, samtidig med at væksten kommer ned i et moderat niveau – eller en moden fase af konjunkturforløbet. Og i det miljø skal de opretholde mandat i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til prisstabilitet, og det bringer dem helt afgjort i krydsild," mener Otto Friedichsen.

Jacob Pedersen påpeger, at centralbankernes aktuelle handlefrihed i forhold til at afværge en genopblusset coronakrise, er mere begrænset en tidligere.

"De har haft handlefrihed i 15 år nu, fordi vi ikke har haft nogen inflation. Men det har vi nu, og i særdeleshed i USA er man i gang med at stramme pengepolitikken. Men så bliver spørgsmålet, at hvis man vælger ikke at stramme pengepolitikken, så løber inflationen løbsk, og pludselig vil centralbankerne have destabiliseret hele inflationsbilledet," argumenterer Jacob Pedersen.

"På den anden side: Hvis de strammer for kraftigt op, så destabiliserer de aktiemarkedet. Så vi kan se ind i et 2022, hvor centralbankerne må vælge, om de vil destabilisere inflationen eller destabilisere aktiemarkedet. Og her er det min pointe, at de til syvende og sidst er nødt til at vælge hensynet til inflationen og stramme pengepolitikken og give køb på, at de vil skabe noget turbulens på aktiemarkedet."

Vil ikke overraske

I forhold til det scenarie er der lidt beroligelse af hente hos Otto Friedrichsen.

"Det vil være centralbankerne agenda at komme gennem det uden at skabe enorme bølger af usikkerhed og rentereaktioner, som kan udfordre de vækstforventninger, der ligger i øjeblikket. Centralbankerne vil på ingen måde overraske, hvis de kan undgå det. Det vi ”guide” alt hvad de kan," siger chefstrategen.

"Det er også derfor, at de har signaleret meget tydeligt, at deres inflationsmålsætning ikke længere er maksimalt 2 pct., men 2 pct. med et symmetrisk bånd omkring sig. Så vi kan sagtens have en periode med højere inflation," påpeger han.

Otto Friedrichsen bemærker desuden, at en opstramning af pengepolitikken sker på et positivt grundlag.

"Husk på, at grunden til, at centralbankerne strammer op, er, at output-gabet og knaphed på ressourcer og kapacitet jo er en konsekvens af den vækst, vi har. Tingene går jo fornuftigt, og fremadrettet ser vi et modent opsving. Og det er i det perspektiv, at den meget lempelige pengepolitik reduceres gradvist," siger han.

Danskernes pensioner når rekordhøjde i coronaens andet år

Chefstrateg: Fed og ECB balancerer på en knivsæg