Ingen planer om nytårsrestriktioner: Partier mødes senere tirsdag

Ordførere er indkaldt til nyt møde tirsdag eftermiddag, hvor en forlængelse af coronarestriktioner drøftes.
Foto: BRENDER ILAN
Foto: BRENDER ILAN
AF RITZAU

Der er ikke umiddelbart planer om at indføre særlige restriktioner nytårsaften.

Det har Folketingets sundhedsordførere fået at vide på et møde med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og myndighederne tirsdag, fortæller Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Ordførerne har tirsdag over middag fået en gennemgang af de seneste tal for smittespredningen af coronavirus i Danmark.

Her blev det også drøftet, hvorvidt den delvise nedlukning af Danmark, som indtil videre løber til 3. januar, skal forlænges.

Der blev dog ikke konkluderet noget - til gengæld er ordførerne indkaldt til en nyt møde igen tirsdag eftermiddag klokken 16.00.

Her forventer flere af ordførerne, at restriktionerne forlænges. Blandt andet siger Liberal Alliances sundhedsordfører, Henrik Dahl til TV2 News:

"Der er ikke noget, der peger på, at man kan løfte restriktionerne 3. januar," siger han til tv-stationen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også