FinansWatch

Efter skandaler på stribe: Finanstilsynet gør ordentlighed til nøgletema i ny 2025-strategi

Møgsager om hvidvask, ulovlige investeringsprodukter og senest en kritisabel gældssag har martret finanssektoren i de seneste år. Det har også ramt tilliden til Finanstilsynet, som i ny strategi frem mod 2025 sætter ordentlighed i centrum.

Finanstilsynets direktør Jesper Berg Foto: Jens Henrik Daugaard/ERH

Mens der i årene efter finanskrisen var fokus på at rydde op og forebygge nye kriser, har hovedudfordringen for finanssektoren i de seneste år været af en anden karakter. Her har det ikke været robustheden, der har været knas med, men derimod et andet grundlæggende element for branchen: Tilliden.

De seneste års skandalesager om hvidvask, Danske Banks Flexinvest Fri-produkt og senest sagen om forkert gældsinddrivelse gennem en årrække i samme bank har således skabt et tillidsbrud hos befolkningen. Samtidig har det også afspejlet sig i tilliden til den vagthund, der sat til at passe på sektoren, nemlig Finanstilsynet, som flere gange har fået kritik for ikke at have fanget sagerne tidligere.

Det kan godt virke som en sisyfosopgave, hvor man hele tiden bliver slået hjem, og hvor stenen ruller længere bagud, end hvor man startede

Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, om de seneste års skandalesager

Det viser sig også klart i den nye strategi, som Finanstilsynet præsenterer kl. 9 mandag, og som FinansWatch kan løfte sløret for her. Ikke mindre end 18 gange på 13 sider bliver ordene "ordentlig" eller "ordentlighed" nævnt i Finanstilsynets nye strategi. I den seneste strategi fra 2016 optrådte ordene ikke en eneste gang.

Et fokus på ordentlighed er da også den helt store forskel i forhold til den seneste strategi, fortæller tilsynsdirektør Jesper Berg:

"Vi lægger stadig meget vægt på sektorens robusthed, men det er klart, at ordentlighed spiller en større rolle," siger han til FinansWatch.

Tilsynets boldøje

Jesper Berg fortæller, at han grundlæggende mener, at tilsynet har levet op til den seneste strategi, hvor et hovedindsatsområde var "tilsyn i gode tider," og hvor det store tema var, at forsigtighed og stram regulering i gode tider betaler sig, når det bliver dårligere tider.

"Det har vist sig at være relevant og har gjort, at vi er kommet ind i covid-krisen i god form for den finansielle sektor. Det har været ekstremt vigtigt for landet og den finansielle sektor. Der synes jeg, at vi ramte bolden rigtigt," siger han.

Han anerkender dog også, at der var andre steder, hvor boldøjet var mindre præcist, og hvor virkeligheden vendte op og ned på den tidligere strategi – især i forhold til Danske Banks hvidvasksag.

"Det er klart, at vi har taget nogle ekstremt høje søer ind på hvidvaskområdet. Vi så det i den seneste strategi som et indsatsområde, så vi vidste, det ville blive vigtigt. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi drømt om, hvad der siden skete. Det har kostet på renommét," siger Jesper Berg.

Men selv om ordentlighed ifølge Jesper Berg klart spiller en større rolle i dag, så er robusthed stadig det afgørende pejlemærke. Hovedtemaet på den nye strategi, der løber frem til 2025, er således også "En robust finansiel sektor, der agerer ordentligt."

"Det er vigtigt at sige, at der er meget fokus på ordentlighed i øjeblikket, men vi må aldrig glemme, at robusthed er det altafgørende performancekriterie for os. Så ja, ordentlighed er rigtig vigtigt, og det er blevet markant mere vigtigt end før, men det må ikke koste på robustheden," siger Jesper Berg, der dog mener, at de to ting hænger sammen, hvilket man ifølge ham blandt andet kan se ved, at Danske Banks aktiekurs er raslet ned i kølvandet på hvidvasksagen.

En sisyfosopgave

Foruden robusthed og ordentlighed er de to andre af den nye strategis i alt fire ben, at Finanstilsynet skal afspejle samfundets udvikling – f.eks. inden for bæredygtighed og digitalisering – samt at vagthunden skal stå stærkt fagligt og være effektivt. Det gælder f.eks. i forhold til, at tilsynet skal arbejde for at tiltrække dygtige og kompetente medarbejdere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc7deutwtg9vcnwbep1cy.jpg
Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet Foto: Jens Henrik Daugaard/ERH

På mange måder minder elementerne i den nye strategi meget om den gamle, omend den er noget kortere og altså har et nyt fokus på ordentlighed. Jesper Berg medgiver da også, at der "ikke er tale om et 180 graders kursskifte", men mere en "tilpasning" til virkeligheden.

Visionen er da også den samme – nemlig at virksomheder og borgere skal have "berettiget tillid" til det finansielle system, hvori der ligger, at finanssektoren skal gøre sig fortjent til tilliden.

Har I overvejet, om I skulle kalde visionen noget andet efter de seneste års skandalesager?

"Ja, men jeg synes stadig, at det er det, vi skal stræbe efter," siger han.

"Det kan godt virke som en sisyfosopgave, hvor man hele tiden bliver slået hjem, og hvor stenen ruller længere bagud, end hvor man startede. Men det ændrer ikke på, at det er det, det går ud på. Det skal man ikke vige tilbage fra, men stræbe efter," siger Jesper Berg, der tilføjer, at der kun er én måde, hvorpå tilliden til Finanstilsynet kan øges:

"Vi bliver bare nødt til at fortsætte med rulle stenen op af bjerget."

Jesper Berg mener dog også, at en bedre og mere tydelig kommunikation kan hjælpe på det, men at der omvendt er en indbygget udfordring ved at være offentlig vagthund.

"Det er generelt for tilsynsmyndigheder, at man ser kun, når det kikser, men ikke ser de ting, der lykkes. Jeg er ikke i tvivl om, at vi godt kan gøre det bedre på kommunikationssiden, hvor vi i højere grad også skal fortælle om det risikobillede, vi står overfor, hvad vi gør for at imødegå det og bagefter dokumentere, hvad vi har gjort. Men det vil nok ikke ændre på, at man kun ser på, hvad der går galt og sjældent på succeserne."

Forventningsafstemning

Som nævnt har der da også været hård kritik af Finanstilsynet i de seneste års mest markante sager i sektoren. Senest i forbindelse med Danske Banks gældsinddrivelsessag, hvor der er blevet stillet spørgsmål ved, hvordan en årelang forkert gældsinddrivelse i landets største bank kunne gå under radaren.

Man skal ikke forvente at gå gennem livet som tilsynsmyndighed uden kritik.

Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet

Jesper Berg har tidligere forklaret, at eftersom tilsynet ikke har ubegrænsede ressourcer, bliver det nødvendigt med en risikobaseret tilgang, hvor de fleste ressourcer lægges der, hvor man ser de største risici. Kort sagt er det et grundvilkår, at tilsynet ikke kan holde øje med alt. Alligevel har det altså ikke skortet på kritik.

Er der et mismatch mellem, hvad offentligheden forventer af jer, og hvad I selv mener, at I kan klare?

"Ja, og det tror jeg gælder tilsyn over hele verden. Forventningen er, at der ikke er noget, der bør gå galt på noget som helst tidspunkt. Uden at sige at vi kunne have gjort det bedre eller dårligere i konkrete sager, så er det bare den verden, man lever i som tilsyn. Man skal ikke forvente at gå gennem livet som tilsynsmyndighed uden kritik."

Handler det også om, at I skal være bedre til at forventningsafstemme med f.eks. politikere om, at I ikke kan forhindre alt?

"Det er generelt en vigtig kommunikationsopgave, som vi også har prøvet at løfte. Men jeg tror, at hvis man ikke har en vis grad af teflon som tilsyn, så skal man ikke være i den verden."

Tilsynet har dog ikke kun fået kritik, men også ekstra ressourcer fra politikerne med det formål at styrke fokus og bekæmpelse af finansiel kriminalitet.

Nu ved jeg godt, at det ikke er god latin for offentlige ledere at efterspørge flere ressourcer, men mener du, at der er et godt match mellem de ressourcer, som Finanstilsynet har i dag, i forhold til de opgaver og det ansvar, I har?

"Ja, det synes jeg, men det er i høj grad også et politisk spørgsmål, om man kan leve med den risikoappetit, som et tilsyn er nødt til at have for at løse de opgaver, det bliver stillet overfor. Det er en knap, som politikere kan vælge at skrue op og ned for med en tilsvarende accept af, at det har konsekvenser for risikoappetitten," siger han og tilføjer:

"Man kan aldrig eliminere risiko hos tilsynsmyndigheder. Hvor meget man drejer knappen, er et politisk valg, men jeg har ikke selv noget problem med det niveau, som vi har i dag, og som er løftet ret meget over de seneste år, både før og efter jeg kom til," siger Jesper Berg, der tiltrådte i tilsynet i 2015.

Finanstilsynet præciserer udmelding om udbyttebetaling til finanssektoren

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere