FinansWatch

USA's præsidentvalg er også et valg om grøn omstilling, selskabsskatter og finansiel regulering

Om få dage har de sidste amerikanere sat kryds ved enten enten Donald Trump eller Joe Biden. Og mens valgkampen især har handlet om håndteringen af covid-19 og fremtiden for sundhedssikringen i USA, er der også lagt op til et valg om, hvorvidt USA går i en mere klimavenlig retning, selskabsskatterne skal hæves igen og nye reguleringer bliver lagt ned over finanssektoren.

Foto: MIKE SEGAR/REUTERS/Ritzau Scanpix

Mens fokus i valgkampen siden årets begyndelse overvejende har været håndteringen af covid-19-pandemien, der uden sammenligning har været det dominerende emne i både præsidentdebatterne og i de talrige interviews med medier, suppleret med Trumps ønske om et opgør med Obamas Affordable Care Act, er de to præsidentkandidaters udspil til den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling af verdens største økonomi sendt på bagsædet i debatterne.

Men mens demokraternes kandidat Joe Biden ikke er så progressiv som eksempelvis senator Bernie Sanders i sit syn på bl.a. økonomi-, klima- og sundhedspolitikken i USA, er der stadig potentielt store forskelle på de næste fire år, som erhvervslivet i USA kan se frem til, afhængig af om valget falder ud til Trumps eller Bidens fordel.

Blandt de tiltag, Trump gik til valg på i 2016, var en plan om at sænke landets selskabsskat samt fjerne en del af de reguleringer, der bl.a. har tynget USA’s virksomheder.

De løfter har præsidenten efterlevet, hvilket har givet nogle kortsigtede skattemæssige fordele til virksomheder i USA. Bliver Joe Biden valgt 3. november, har virksomheder og investorer dog udsigt til højere skatter. Konkret foreslår han en stigning fra 21 til 28 pct. i selskabsskat samt beskatte investorers kapitalgevinster på over 1 mio. dollar.

De 28 pct. er dog stadig under de 35 pct., som selskabsskatten lød på inden Trumps skattereform i 2017.

Landets såkaldte ”top 1 pct.” vil desuden møde en skattestigning fra 26,8 pct. til 39,8 pct. ifølge Tax Policy Center. Amerikanere, der tjener under 400.000 dollar om året, har Biden garanteret ikke vil møde øgede skatter under hans regering.

Kontrasten til Donald Trump er åbenlys. Siden 2017 har han barberet indkomstskatten med 2000 mia. dollar, og han har lovet yderligere skattereduktioner, hvis han bliver valgt på ny. USA’s budgetunderskud har sat ny rekord under Trump på 3100 mia. dollar pr. 30. september 2020. Det er omkring en tredobling af underskuddet i året inden, hvilket understreger presset på økonomien i USA som følge af bl.a. covid-19-krisen.

Kampen om energisektoren

Ser vi erhvervsspecifikt på de to kandidaters udspil, står et af de større slagsmål om tilgangen til olie- gas-- og energisektoren.

Bliver Donald Trump genvalgt, er der lagt op til mere af den samme linje, som der under de seneste fire år har været lagt.

Han har som fremhævet ovenfor skåret ned på reguleringer og er generelt positivt stemt over for olie- og naturgas, der i dag tegner sig for en stor andel af de millioner af amerikanske arbejdspladser i energisektoren. Det er blandt årsagerne til Trumps popularitet i stater som Texas.

doc7cz18njkgaxmw9ca7ir.jpg
Foto: Octavid Jones/AFP/Getty Images North America/Ritzau Scanpix

Siden Trumps tiltræden som præsident har han indført sanktioner mod OPEC-medlemslandene Iran og Venezuela, hvilket har resulteret i, at omkring 3 mio. tønder råolie fra de to lande er taget af det internationale marked.

Det svarer til omkring tre pct. af det samlede udbud af råolie ifølge Reuters, hvilket nogle analytikere har peget på er fordelagtigt for USA's egen position i den globale oliehandel.

Hvorvidt Joe Biden ville løsne op omkring sanktionerne er uvist. Men ifølge en vurdering fra Goldman Sachs i oktober, er der ikke usandsynligt, at en udskiftning på præsidentposten vil resultere i øgede olie- og gaspriser.

"Faktisk vil en Blue Wave (et valgudfald, hvor Demokraterne vinder kontrollen over både Senatet og Repræsentanternes Hus, red.) sandsynligvis være en positiv katalysator," lød det fra Goldman Sachs, der også skrev:

"En Biden-administration kunne give et yderligere boost til oliepriserne ved at pålægge produktionen - især af skiferolie - højere omkostninger og reguleringer."

Grøn omstilling

Præsident Trump er kendt for en mere skeptisk tilgang til ideen om global opvarmning og grøn omstilling. På den anden fløj er en omlægning af USA's energiproduktion og en reduktion i udledningen af CO2 en hjørnesten i Joe Bidens valgkampagne med sloganet "Build Back Better".

Under en præsidentdebat i oktober meddelte han, at ambitionen er at "omlægge" landets olie- og gasproduktion til vedvarende energi og sikre klimaneutralitet i 2050.

doc7cz199z3plh186axvcaq.jpg
Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix

Hans plan er i øvrigt at tilmelde USA Parisaftalen på ny, så snart han tiltræder, samt indkalde til et globalt topmøde for bl.a. få skabt mere ambitiøse nationale mål for CO2-udledninger i løbet af sine første 100 dage som præsident. Offentlige virksomheder i USA vil desuden blive pålagt at oplyse deres CO2-udledning, og ambitionen er at få selskaber til at skulle kompensere økonomisk for deres udledning.

Hos den demokratiske kandidat er klimaplanen smeltet sammen med en omfattende plan om investeringer i USA's infrastruktur, der både i forhold til veje, offentlig transport, el-kabler og havne har været en øm politisk tå i årevis. Ifølge Biden-lejrens egne beregninger vil den samlede plan koste omkring 2000 mia. dollars over de næste fire år, som skal finansieres bl.a. ved at tilbagerulle de omtalte skattelettelser.

Selvom Donald Trump ikke har fremlagt en infrastrukturplan som en del af sin kampagne, har præsidenten flere gange forsøgt at samle politisk opbakning til en sådan.

I 2018 strandede den første dog i Kongressen på grund af politisk uenighed, og da en ny plan blev fremlagt sidste år, lykkedes det ikke at nå til enighed om finansieringen.

Big tech

Uanset om den næste præsident i USA bliver Trump eller Biden, er der en forventning om, at landets techgiganter som bl.a. Facebook, Google og Twitter fortsat vil opleve en større granskning fra myndighedernes side. Tilgangen til at løse disse er dog forskellig.

Under Trumps første fire år er der bl.a. for nyligt indledt en konkurrencesag mod Alphabet Inc.'s søgemaskine, hvor myndighederne mener, Google har brudt loven ved at udnytte sin dominerende position på markedet til at hindre konkurrence.

Derudover er præsidenten gået til kamp mod bl.a. den kinesiske platform Tiktok og på linje med sin øvrige Kina-kritiske politik ført en form for tech-krig mod landet, bl.a. ved at forbyde udstyr fra Huawei og ZTE i landet.

På den hjemlige front har han desuden beskyldt både Facebook og Twitter for at være biased ved, at de skulle begrænse konservative ytringer på de sociale medieplatforme. Han har i den forbindelse også varslet et opgør med, at selskabet er sikret immunitet over for, hvad brugere og tredjeparter deler på deres platforme.

doc7cz1963j36t1aat6w7it.jpg
Foto: JIM WATSON/AFP//Ritzau Scanpix

Dén linje er der ikke lagt op til bliver forandret de kommende år. Og selv hvis Joe Biden overtager præsidentembedet, er der lagt an til, at reguleringen af techselskabernes position og magt fortsætter.

Den demokratiske kandidat har udtalt, at han vil støtte op om en stramning konkurrencemyndighedernes tilsyn i forhold til techselskaberne og bedre beskyttelse af brugeres digitale privatliv.

Han har desuden en ambition om at tvinge selskaberne bag sociale medieplatforme - heriblandt Facebook og Twitter - til bedre at kontrollere, hvad der spredes på deres platforme. I modsætning til nogle af de mere progressive demokrater, han kæmpede mod om titlen som partiets præsidentkandidat såsom Bernie Sanders, indgår det dog ikke i hans plan at splitte techgiganterne ad.

Finansiel regulering

Den tidligere Obama-administration, hvor Joe Biden som bekendt var vice-præsident, trådte til midt i finanskrisen, og i kølvandet på denne indførte de en række omfattende stramninger i reguleringen af finanssektoren i 2010 i form af lovgivningen The Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act.

Mens Biden ikke har præsenteret et konkret udspil med sine planer for finansiel regulering, forventes det, at en Biden-ledet administration vil bygge videre på reformen.

Under sin valgkamp har han desuden meddelt, at han planlægger at ville styrke forbrugerbeskyttelsen i den finansielle sektor, har Wall Street Journal rapporteret i oktober.

Kontrasten til det republikanske parti og Donald Trump er tydelig. I løbet af de seneste fire år er der løsnet op for nogle af de strammede skruer fra restriktionerne, der blev indført som reaktion på finanskrisen.

Og i tråd med sin generelle linje om at mindske reguleringer, som erhvervslivet er underlagt i USA, er udmeldingen fra Donald Trump, at han under en ny fireårig-periode vil lette den regulatoriske byrde lagt ned over finanssektoren ifølge samme medie.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere