FinansWatch

Hollandsk centralbank vil lade forsikringsselskaber genoptage udbytte

I april opfordrede centralbanken på opfordring fra den europæiske tilsynsmyndighed Eiopa forsikringselskaberne om at indstille udbyttet for at sikre tilstrækkelig polstring i selskaberne under covid-19.

Effekterne fra coronaviruspandemien har ikke sat så markant et præg på de hollandske forsikringsselskabers regnskaber som frygtet. Foto: POOL New/REUTERS / X80003

Den hollandske centralbank, DNB, siger mandag, at forsikringsselskaber kan begynde at udbetale udbytte senere i år, fordi effekterne af coronaviruspandemien ikke har sat et så markant præg på selskabernes regnskaber, som der ellers var frygtet.

Det skriver Reuters.

I april opfordrede den hollandske centralbank forsikringsselskaberne til at indstille udbytter og aktietilbagekøb for at sikre tilstrækkelig polstring i selskaberne. Dermed fulgte centralbanken rådet fra den europæiske tilsynsmyndighed Eiopa.

Mandag meddelte centralbanken så, at selskaber med en stærk finansiel position kan begynde at lægge planer for udbytte og aktietilbagekøb, selv om det stadig er rådet til de finansielle institutioner, at de bør vente med at udbetale udbytte eller igangsætte aktietilbagekøb til slutningen af året.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere