På torsdagens pressemøde efter Den Europæiske Centralbanks, ECB's, pengepolitiske møde ser ECB-centralbankchef Christine Lagarde en tilbagegang i eurozonen, der vil være "rekordstor".

Der var tilgengæld også lidt optimisme at spore, da beregninger ifølge Lagarde viser, at krisens værste punkt lå i maj, og at nedgangen nu er ved at flade ud.

Der er dog fortsat "store usikkerheder" forbundet med beregningerne.

ECB ser i sit grundscenarie en BNP-nedgang i eurozonen på 8,7 pct. i 2020. Dette forventes at forbedre sig til en stigning på 5,2 pct i 2021 og en vækst på 3,3 pct. i 2022.

I forhold til prisudviklingen, ser ECB som udgangspunkt en inflation på 0,3 pct. i 2020, 0,8 pct. i 2021 og 1,3 pct. i 2020.

Lagarde blev som ventet spurgt ind til udmeldingen fra den tyske forfatningsdomstols, det har sat spørgsmålstegn ved sideeffekterne af ECB’s opkøb og krævet en redegørelse for fortsat deltagelse af Bundesbanken.

Her gjorde Lagarde det klart, at hun og ECB havde taget notits af den tyske domstols beslutning, men at ECB altså ligger under EU-domstolens jurisdiktion.

Der blev også spurgt ind til, om ECB har planlagt at inkludere obligationer med en "junk"-status i opkøbsprogrammet - noget, der har været stor fokus på blandt analytikere.

Her svarede Lagarde, at ECB vil holde øje med markedsudviklingen, men at det endnu ikke har været diskuteret.

Endelig kom ECB-formanden også med endnu en opsang til EU-statslederne, der stadig diskuterer EU's plan om en historisk genopretningsfond på 750 mia. euro. Her opfordrer Lagarde igen til, at statslederne bliver enige, og at der var behov for et "stærkt og rettidig" indgreb.

ECB fastholder som ventet rentesatser: Men øger opkøbsprogram