Euro svækket af tysk domstolsafgørelse

De finansielle markeder blev urolige over den tyske forfatningsdomstols nej til Bundelsbanks opkøb af statsobligationer. Euro er svækket over for flere valutaer.
Foto: Antonio Bronic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Antonio Bronic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Euro er tirsdag svækket over for de store valutaer, efter at den tyske forfatningsdomstol har bestemt, at den tyske centralbank, Bundesbank, skal stoppe med at købe statsobligationer, hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke kan bevise, at disse køb er nødvendige.

Det skriver Reuters.

Afgørelsen gælder dog ikke ECB’s seneste pandemi-opkøbsprogram på 750 mia. euro, der skal bruges til at holde økonomien oven vande. Men afgørelsen har gjort de finansielle markeder urolige, efter at de ellers var blevet beroliget af ECB’s aggressive aktivopkøb.

Euro koster tirsdag eftermiddag 1,0839 dollar mod 1,0910 dollar tirsdag morgen og 1,0900 dollar mandag eftermiddag. Faldet er på 0,7 pct. sammenlignet med niveauet før kendelsen, og den fælleseuropæiske valuta er på vej til det største fald på én dag siden begyndelsen af april.

"Markedet synes ikke at kunne lide noget, som ECB ikke kan løse, men som tingene står i øjeblikket, er dette en temmelig ujævn vej," siger Andrea Cicione, der er chefstrateg hos TS Lombard i London, til Reuters.

Euro er også presset af en stor lang position i den fælles valuta, hvilket har forstærket salgspresset. De seneste positioneringsdata viser, at væddemål med en positiv forventning til euroudviklingen er på det største niveau i næsten to år.

Presset på euro er modsat også med til at løfte den amerikanske dollar, hvor dollarindekset stiger 0,3 pct. til 99,83. Dollar er dog svækket en smule over for japanske yen, idet der skal 106,70 yen til at købe en dollar mod 107,00 yen mandag eftermiddag.

Pund koster tirsdag eftermiddag 1,2458 dollar mod 1,2415 dollar mandag eftermiddag.

Tysk forfatningsdomstol sår tvivl om ECB's opkøbsprogram

ECB's styrelsesråd vil diskutere tysk afgørelse tirsdag aften 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også