FinansWatch

Tyskland på vej med milliardhjælp til coronaramt erhvervsliv

En pakke svarende til 6.140 milliarder kroner skal holde erhvervsliv og lønmodtagere oven vande i coronakrisen.

Derudover vil Tyskland bløde landets strenge låneregler op. Foto: HANDOUT/VIA REUTERS / X80001

Tysklands regering planlægger en hjælpepakke til en værdi af 822 milliarder euro for at hjælpe virksomheder, der er hårdt ramt af coronakrisen.

Det fremgår af et lovforslag, som nyhedsbureauet AFP har set lørdag.

Beløbet svarer til 6140 milliarder kroner.

De mange penge skal gå til en bred vifte af hjælpetiltag, herunder støtte til ansatte, der er gået ned i timetal.

De kan også bruges til delvist at nationalisere store selskaber, som er i fare for at gå konkurs, fremgår det af det lovforslag, AFP har set.

Tidligere lørdag kom det frem, at Tyskland overvejer at bløde op på de strenge låneregler, der gælder i landet. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

De låneregler har indtil nu skullet sikre, at Tyskland ikke kan have et budgetunderskud på mere end 0,35 procent af landets bruttonationalprodukt.

Tyskland er verdens fjerdestørste økonomi efter USA, Kina og Japan.

Banknordik suspenderer forventninger til 2020

Nordea Markets: Udenlandske investorer holder fortsat fast i dansk realkredit

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere