Forbrugervagthund får lov at anke millionbøde til Totalkredit

En sag om realkreditselskabet Totalkredits brud på markedsføringsloven skal en tur i landsretten. Totalkredit er opmærksom på størrelsen på bøden.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
AF RITZAU

En sag om realkreditselskabet Totalkredits brud på markedsføringsloven skal en tur i landsretten. Totalkredit fik en bøde på 1 mio. kr. i byretten, men den bøde skal gerne være højere, mener Forbrugerombudsmanden.

Her har man nu fået lov af Procesbevillingsnævnet til at anke sagen til Østre Landsret. Det oplyser Forbrugerombudsmanden.

Totalkredit blev 1. juni i Københavns Byret idømt 1 mio. kr. for overtrædelse af markedsføringsloven.

Sagen drejer sig om, at det i markedsføringsmateriale om selskabets fastforrentede lån blev hævdet, at de har "en fast ydelse, som ikke ændrer sig, når renterne gør".

Det viste sig imidlertid ikke at holde stik. For da Totalkredit sidste år hævede bidragssatserne, steg ydelsen tilsvarende. Det førte til klager fra kunder og en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden.

Totalkredit, der er ejet af Nykredit, har accepteret dommen i byretten.

"Det gælder fortsat. Vi har kun interesse i at oplyse vores kunder så præcist som muligt. Det har vi ikke gjort i denne sag, og det er vi ærgerlige over," siger direktør i Totalkredit, Camilla Holm i en skriftlig kommentar.

"Såfremt Landsretten bliver bedt om at tage stilling til sagen på ny, vil vi dog bede Landsretten tage stilling til, om bødens størrelse er den rigtige," siger hun.

Totalkredit satser på at vinde kunder med nyt rabatkoncept

BRF Kredit går i klinch med Realkredit Danmark om "nyskabende" lån

Bankforsker: Nykredit kan afskære Totalkredit-banker med mæglerforslag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også