Nykredit-top svarer igen på chefredaktørs 'børsgætteri'

"I JP 13 maj gætter chefredaktør Steen Rosenbak på, at Nykredit skal anvende provenuet fra en børsnotering til at købe en bank. Vi kan meddele, at det har vi ingen planer om," sådan starter bestyrelsesformanden og koncernchefen i Nykredit deres debatindlæg i JP's søndagsavis.
Koncernchef i Nyrkedit, Michael Rasmussen.
Koncernchef i Nyrkedit, Michael Rasmussen.

"Er Nykredits børsnotering historiens mest overflødige?" Det var overskriften på en kommentar skrevet af Jyllands Postens chefredaktør Steen Rosenbak og bragt 13. maj.

I indlægget kommer chefredaktøren rundt om flere emner, heriblandt Nykredits "herostratisk berømte prisstigninger" i 2016, da selskabet forhøjede bidragssatserne markant for private låntagere via sit datterselskab Totalkredit. Med de vellykkede prisstigninger og endnu flere kunder i biksen er realkreditselskabets pengetank oppe på 66 mia. kr., skriver chefredaktøren. Det får ham til at stille spørgsmålstegn til, hvad en børsnotering egentlig skal gøre for det velpolstrede finansselskab.

Hans bud er, at børsnoteringen handler om, at Nykredit, som ikke kan vokse meget mere på realkreditmarkedet, vil bruge adgangen til børsernes pengekilde til at finansiere købet af "en mellemstor bank eller to".

Den teori er bestyrelsesformanden i Nykredit, Steffen Kragh, og koncernchef Michael Rasmussen ikke enig i. Og det giver de sammen udtryk for i et debatindlæg bragt søndag i selvsamme avis.

"I Jyllands Posten 13 maj gætter chefredaktør Steen Rosenbak på, at Nykredit skal anvende provenuet fra en børsnotering til at købe en bank. Vi kan meddele, at det har vi ingen planer om. Vi ønsker derimod at sikre, at Nykredit har fleksibel adgang til kapital," lyder det fra de to topchefer.

De svarer ikke direkte på spekulationen om, at koncernens bankforretning set i forhold til konkurrenterne Nordea og Danske Bank er for lille, men argumenterer med henvisning til eventuelle fremtidige finanskriser for, at selskabet bør børsnoteres:

"Mange synes at have glemt finanskrisen, og hvor hurtigt højkonjunkturen skiftede til kapitalmangel. Det er i de gode tider, at man gør sig robust til fremtiden. Nykredits arbejde med kapitaladgang er således ikke drevet af planer om at købe en bank, men af at kunne stå bag kunder i hele landet i gode såvel som i dårlige tider."

Læs det oprindelige debatindlæg fra Steen Rosenbak her: Er Nykredits børsnotering historiens mest overflødige?

Læs debatindlægget fra Steffen Kragh og Michael Rasmussen her: Nykredit bør have adgang til kapital.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også