Ny app kan konvertere restgælden i din bolig væk

Boligejere med fastforrentede lån kan med en ny app optimere deres realkreditlån, da den på baggrund af matematiske beregninger viser, hvornår det er tid til en konvertering. Det skriver Berlingske Business.
Foto: Ritzau Scanpix/Lars Skaaning
Foto: Ritzau Scanpix/Lars Skaaning

Realkreditrådgiverfirmaet Realråd har i samarbejde med ingeniørforeningen IDA lanceret en ny app, der kan overvejer realkreditlånet for danske boligejere. Appen giver automatisk besked, når det er mest fordelagtigt at konvertere lånet op eller ned. Det skriver Berlingske Business.

Følger man anbefalingerne i appen, er det muligt på sigt at konvertere sin restgæld helt væk, fortæller Søren Ejlertsen, som i 1995 stiftede firmaet Realråd sammen med sin hustru, Charlotte Ejlertsen. De har udviklet systemet Accurat, der løbende beregner gevinsten ved at omlægge et lån. Beregningssystemet har længe været kernen i ægteparrets rådgivningsvirksomhed, og nu åbner Realråd for, at alle med et fastforrentet realkreditlån kan få adgang til Accurat-systemet, ved at lancere det som en gratis app.

Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og app-ekspert Uffe Koch, som har udviklet over 120 danske og internationale apps, har testet Accurat for Berlingske Business. Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet/Tænk kaldet det en positiv udvikling, at en uvildig aktører som Realråd går ind og udfordrer de store spillere.

”Vi skal dog ikke glemme, at firmaet også har en interesse i, at der kommer nogle transaktioner, selv om det er en uvildig rådgiver, der samtidig har en langsigtet interesse i at positionere sig på et uvildigt marked,” siger Morten Bruun Pedersen til Berlingske Business.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også