Alene i dag har to danske banker lanceret såkaldte superlån, der skal tage kampen op med realkreditten og få noget af bankernes store indlånsoverskud ud at spille til gavn for bankernes indtjening. Først Jyske Bank kom med et helt nyt lån, og siden er Sparekassen Sjælland fulgt trop.

Bankerne ser en mulighed for at komme på banen i kølvandet på den ballade, der er opstået efter Nykredit indledte en mulig børsnotering og hævede bidragssatserne i et forsøg på at dæmme op for øgede kapitalkrav. Kunderne blev rasende, og vreden blev ikke dulmet, da Danske Banks realkreditselskab, Realkredit Danmark, på tilsvarende vis tidligere i denne uge hævede satserne på de korteste rentetilpasningslån.

For Realkreditrådets direktør, Ane Arnth Jensen, er den store opgave nu at forklare den almindelige boligejer om realkredittens styrker. For hende er det oplagt, at bankerne går på banen med alternativer.

"Vi må nøgternt konstatere, at det er et frit marked, vi har, og der er mulighed for, at flere byder sig til over for danskerne. Men på den lange bane kan man ikke funde sig bedre, end realkreditten kan," siger hun.

Hun sammenligner bankernes lanceringer med slagtilbud i supermarkedet, men mener, at hendes medlemmer i realkreditten over tid står langt bedre.

"Der kan godt være slagtilbud, men på den lange bane er realkreditten den, der kan funde sig bedst. Men du kan, som i Brugsen om lørdagen, møde et slagtilbud, der er bedre," siger hun.

Bankerne har reduceret udlånet

Men en ting er, at du sidder med tal, der siger, at I står bedst. Noget andet er, om den almindelige forbruger har samme opfattelse. Har du en opgave i at kommunikere dette bedre?

"Der er ingen tvivl om, at vi har en udfordring og en opgave i at kommunikere dette bedre. Vi skal være bedre til at forklare danskerne, at vi har et godt, sikkert og billigt realkreditsystem," siger Ane Arnth Jensen.

Hun mener, at den stærke model ligger til grund for, at realkreditten øgede sit udlån efter krisen, hvor bankernes sænkede deres.

"Realkreditten har øget udlånet efter krisen med 400 mia. kr., mens bankerne har reduceret deres udlån til sammenligning. Det er det niveau, vi starter fra," siger direktøren.

Det hører dog med til det samlede billede, at ifølge Nationalbankens tal, så er realkredittens samlede udlån stadig en del under niveauet i 2003, hvor afdragsfriheden blev indført.

"Det kan godt være, at der er lidt mere bevægelse nu, men 70 øre ud af hver krone der er udlånt i Danmark er realkredit."

Hvad kan du reelt gøre for at kommunikere dette?

"Jeg vil benytte enhver lejlighed, jeg får, til at fortælle om disse fordele."

Regningen kommer fra EU og andre myndigheder

Kan man sige, at presset på realkreditten er intensiveret over de sidste måneder?

"Man kan sige, at det pres, der er intensiveret, er omkostningspresset, som er regninger, vi får sendt fra EU. Desuden får vi henstillinger fra myndighederne om at nedbringe mængde af rentetilpasningslån og lån uden afdrag."

Hun mener derfor, at det er helt oplagt, at man har tilrettet priserne gennem stigende bidragssatser.

"Det er et valg, der er taget. Det kan man godt kalde et omstillingspres. Det at opleve pres fra tilsynsdiamanten sammen med kapitalkrav udefra. Det skal man indrette sig på i sin forretning. Men stadig væk gælder det, at dansk realkredit er den billigste i det lange løb."

Nykredit har netop brugt disse argumenter, du bruger, som afsæt for en børsnotering og for bidragsstigninger. Men det har affødt en voldsom debat.

"Jeg vil ikke kommentere på enkeltvirksomheder. Men jeg forstår godt de låntagere, der reagerer. Hvis jeg får en ekstraregning fra mit forsikringsselskab, så bliver jeg da ikke glad. Vi har en forpligtelse til at forklare dette her til låntagerne. At det er en regning fra EU, og at den er ret massiv."

De korte lån bliver dyrere

Hun siger, at forklaringen blandt andet også skal gøre boligejerne bevidste om, at det ikke er tilfældigt, at de korte mere usikre lån bliver dyrere.

"Desuden skal vi forklare, at myndighederne skærper kravene til fordelingen af afdragsfrie lån og F1-lån. Det er de krav fra omgivelserne, man er nødt til at reagere på."

Men folk er blevet pænt utilfredse, så det kan godt være, der lå et særskilt behov for, at forklare sig?

"Der er ingen tvivl om, at der ligger en særskilt og en vigtig opgave i at forklare dette. Jeg forstår godt, at folk bliver utilfredse, når de får en ekstraregning, og det stiller krav til os, om at forklare, hvordan det hænger sammen."

Anders Dam om nyt superlån: "Vi er da heldige med timingen" 

Jyske Bank klar med nyt "superlån"

Bidragsforhøjelser kan presse boliglån over i bankerne

Realkreditten i Bruxelles: Der blev lyttet til os