Regnskab: BRF tilbagefører nedskrivninger

Jyske Banks realkreditselskab har faldende renteindtægter, mens nedskrivninger er i markant bedring.

BRF Kredits halvårsregnskab viser markant fremgang i forhold til sidste års underskud.

Ser man på halvårstallene, så falder renteindtægterne med fire pct. til 1,007 mia. kr. Til gengæld går gebyr- og provisionsindtægter frem med 240 pct. til 113 mio. kr.

Tabet på kursreguleringerne bliver lidt mindre end sidste år. BRF må bogføre et tab på 230 mio. kr. for halvåret. Realkreditinstitutterne har typisk tab på denne post, fordi de køber realkreditobligationer med en lavere effektiv rente end kuponrenten - som de holder til udløb. Det giver et tab på kursreguleringerne, som bliver kompenseret i renteindtægterne.

Nedskrivningerne er den springende post i regnskabet. De var på 48 mio. kr. i første halvår - mod hele 1,03 mia. kr. i sidste års halvårsregnskab. I andet kvartal kunne BRF sågar indtægtsføre 28 mio. kr. på nedskrivningerne.

På bundlinjen giver det et resultat på 289 mio. kr. efter skat mod et tab på 591 mio. kr. sidste år.

Realkreditudlånet i nominel værdi viser en pæn stigning siden årsskiftet. Her havde koncernen 212 mia. kr. i udlån, mens det ved halvåret var steget til 230 mio. kr.

"I forbindelse med overdragelsen af bankaktiviteterne nedlagde BRFkredit koncernen 40 stillinger, og der blev samtidig foreta-get en række organisationsændringer og interne rokeringer med henblik på at styrke salg og kundevendte aktiviteter. Der er i den forbindelse udgiftsført lønomkostninger i opsigelsesperioden med 15 mio. kr.," skriver instituttet.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også