I løbet af foråret har oppositionen flere gange fremsat hårde angreb mod realkreditsektoren. Det skyldes, at bidragsatserne er steget over de seneste år, og det fik Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti til at indkalde erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i et samråd for at få ham til at redegøre for de stigende bidragssatser.

De tre partier forhandler i øjeblikket om, hvem der skal have regeringsmagten, og under alle omstændigheder står de alle til at få afgørende indflydelse på dansk politik de kommende år.

Liberal Alliance har ikke markeret sig nævneværdigt på bidragssatserne ud over, at erhvervsordfører Joachim B. Olsen mener, at politikerne skal tydeliggøre, at ny regulering kommer til at betyde øgede omkostninger for forbrugerne. Venstre har til gengæld ved flere lejligheder krævet et indgreb.

"Det er på tide, at erhvervs- og vækstministeren griber ind over for den manglende konkurrence på markedet for boligfinansiering. De høje gebyrer koster almindelige mennesker mange penge, og nu må han fortælle, hvad han vil gøre ved problemet," sagde Kim Andersen, erhvervsordfører i Venstre, til Ritzau den 9. februar.

Dårlig løsning for danskerne

Han ville dog ikke gå nærmere ind i, hvordan Henrik Sass Larsen skulle gribe ind over for realkreditsektoren. Sektoren selv er dog heller ikke overbevist om, at den nye magtkonstellation i dansk politik vil betyde, at der kommer et loft over, hvor høje bidragssatser forbrugerne kan betale.

"Det tror vi ikke, man gør, for det ville være en rigtig dårlig løsning for danskerne, fordi man ikke kan låne billigere. Realkredittens bidragsstigninger er altså på baggrund af nogle regninger, som er blev sendt til realkreditten," siger Ane Arnth Jensen, der er direktør i Realkreditrådet, til FinansWatch.

Henrik Sass Larsen har blandt andet fremhævet, at de ekstra kapitalkrav, som er blevet pålagt realkreditselskaberne, har gjort det nødvendigt for selskaberne at hæve deres bidragssatser, så de kan øge deres egenkapital ad den vej.

Dansk Folkeparti har ikke hidtil tilsluttet sig Venstres krav om et indgreb mod stigende bidragssatser. Til gengæld har partiet, som ved valget blev det største på den borgerlige fløj, givet udtryk for at ville nedsætte en realkreditkommission.

"Bidragsatserne er steget meget på erhvervslån og på landbrug, og det dræner landbruget for likviditet, og vi vil have en diskussion om, hvor lang snor realkreditten skal have i forhold til bidragssatser," sagde Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører i Dansk Folkeparti, i Børsen den 6. marts i år.

"Hvis vi får indflydelse efter et valg, så vil vi have nedsat en realkreditkommission, der skal undersøge det her til bunds," sagde han desuden.

Har ikke noget at skjule

Det synspunkt blev bakket op af De Konservative, der dog vil have et lidt andet udgangspunkt for undersøgelsen, end Dansk Folkeparti ønsker sig.

"Det vi vil have undersøgt er, hvor meget bidragssatserne er steget på grund af lovgivningskrav. Vi har fra politisk side stillet store krav til realkreditten, og der må vi have undersøgt, hvad de krav har betydet for sektorens økonomi," sagde Brian Mikkelsen til Børsen.

Ane Arnth Jensen ser også positivt på, at den kommende regering overvejer at nedsætte en realkreditkommission.

"Vi har ikke noget at skjule, så det vil vi hilse velkommen. Det ser vi ikke nogle problemer i," siger hun.

Også i RealkreditForeningen er direktør Karsten Beltoft mere end klar til at forklare politikerne, hvorfor stigninger i bidragssatserne er den billigste og bedste løsning for de danske boligejere.

Han mener ikke, realkreditsektoren har noget at gemme og stiller derfor gerne op, hvis en kommende regering ønsker uddybning af emnet.

Til gengæld ønsker Ane Arnth Jensen sig, at den kommende erhvervsminister først og fremmest vil være kritisk over for behovet for ny regulering af sektoren.

"Der er nok den opfattelse, at reguleringen er stoppet, men det er jo ingenlunde tilfældet, for faktisk har man politisk i EU sat en masse i gang, som kører i sit eget spor. For eksempel har man lavet en bankguleringsenhed i London, og den laver rigtig meget regulering stadigvæk," forklarer Ane Arnth Jensen og fortsætter:

"En fornuftig skepsis over for ny regulering - også det, der skal komme ude fra - det vil være på ønskelisten. Fordi vi har ikke brug for det."

Sass Larsen afviser – igen – indgreb mod bidragssatser

Henrik Sass Larsen afkræves svar om høje bidragssatser

Sass langer ud efter politiske "hylende indianere"