Realkreditformand: For meget regulering

Formanden for Realkreditforeningen beder myndighederne om en pause fra ny regulering. Der er simpelthen kommet for mange nye regler, mener han.
Foto: RD
Foto: RD

Realkreditforeningens årsmøde onsdag formiddag i Operaen i København blev åbnet af rådets formand Carsten Nøddebo, der er direktør i Realkredit Danmark.

Han kom blandt andet med et ønske til de tilstædeværende myndigheder.

“Samlet set er der kommet mange nye regler. Mange af reglerne - langt de fleste - har været nødvendige opfølgninger på den finansielle krise, og dem bakker vi naturligvis op om. Men tiden er inde til at holde en pause - en reguleringspause,” sagde formanden i sin beretning.

I salen var erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, nationalbankdirektør Lars Rode og repræsentanter fra Finanstilsynet. Således var der mulighed for at sende et signal direkte til de personer, som påvirker reguleringen mest.

Carsten Nøddebo pegede samtidig på, at udarbejdelsen af ny regulering ikke står stille, og der allerede nu er flere tiltag på vej. Og det må så være nok for en periode, mener formanden.

“Der er ikke behov for at lægge yderligere forslag på bordet lige foreløbigt. Lad de mange initiativer, der er taget, få lov til at virke, så vi kan vurdere konsekvenserne af dem, før der igangsættes nye,” sagde Carsten Nøddebo.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også