Landsbyformand: Vi dør uden boliglån

Formanden for foreningen Landsbyerne i Danmark mener, at landsbyernes største problem i dag er manglen på boliglån

Udkantsområdernes mest presserede problem er bankernes og realkreditinstitutternes manglende lyst til at yde lån. Det siger formanden for foreningen Landsbyerne i Danmark til dagbladet Politiken.

"Tiden suverænt største problem for landområderne er, at man ikke kan låne penge," siger Caststen Abild, der også er medlem i regionsrådet for Syddanmark for Venstre, til Politiken.

Carsten Abild påpeger, at bankernes og realkreditinstitutternes manglende lyst til at låne mod pant i boligen på grund af lav omsættelighed bliver selvforstærkende, og at håndværks- og småindustri-virksomheder i landdistrikterne nu også rammes.

Abilds vurdering af låneproblemernes omfang bakkes op af Vesntres Hans Christian Schmidt, der er formand for Folketingets udvalg for landdistrikter og øer.

Carsten Abild foreslår ifølge Politiken, at politikerne indfører statsgaranterede lån på 20 pct. af en boligs værdi, så realkreditinstituttets eksponering begrænses til 60 pct. af boligværdien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også