Højeste antal lånetilbud i juli siden 2012

I juli gav de danske realkreditinstitutter 26.437 lånetilbud til boligejere og virksomheder. Det er 7714 flere end i juni og godt 10.000 højere end det månedlige gennemsnit for hele 2014.
AF RITZAU FINANS

Det oplyser Realkreditrådet i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen, nævner, at antallet af lånetilbud i juli er det højeste siden 2012 og bemærker, at renterne hen over sommeren er dalet endnu længere ned.

"Det har gjort det attraktivt for mange boligejere at lave en nedkonvertering. Ved at omlægge sit fastforrentede lån til en lavere kuponrente kan man gøre sin månedlige ydelse lavere," siger Ane Arnth Jensen i meddelelsen og fortsætter:

"Hvis man ønsker at nedkonvertere sit lån til oktober-terminen, er den billigste løsning at opsige sit nuværende lån inden udgangen af juli. Det kan have været med til at give flere lånetilbud."

Det er muligt for private og virksomheder at indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån.

Det høje antal af lånetilbud viser derfor ifølge Realkreditrådet, at der er interesse for låneoptagelse og omlægning.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også