Pensionister lever afdragsfrit

De mest risikable lån er populære hos boligejere over 65 år.
AF LARS NIELSEN

At have huset betalt ud og dermed være gældfri, når man skal på pension, er ikke længere et mål i sig selv. Tværtimod vælger 8 ud af 10 ældre over 65 år afdragsfrie lån. Og de ældre vælger langt oftere flekslån end andre aldersgrupper.

Det viser en analyse, som Nordea Kredit har foretaget. At de ældre løber en større lånerisiko, er ikke nødvendigvis et problem. Der kan være sund fornuft i det, understreger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Lavere belåning

"Det giver god mening, eftersom de ældre typisk har et mindre lån og en lavere belåningsgrad end de yngre aldersgrupper. De ældre er desuden ofte nået til et punkt i deres liv, når de nedsparer i stedet for at opspare, og i den relation giver det god mening at overveje, om man fortsat skal spare op i sine mursten, eller om der er mere optimalt at sætte afdragene på standby, og bruge besparelsen til f.eks. at få sin pensionsopsparing udbetalt over en længere periode," siger Lise Nytoft Bergmann, til epn.dk.

Afdragsfrie lån gør flere ældre til dårlige betalere 

Så mange lån er uden afdrag

Aldersgruppe Optaget før 2013 Optaget efter 2013 Ændring i pct.point
Under 35 år 57 pct. 53 pct. - 4
35-49 år 51 pct. 43 pct. - 8
50-65 år 53 pct. 43 pct. - 10
Over 65 år 80 pct. 76 pct. - 3

Kilde: Nordea Kredit

Ud af de lån Nordea Kredit har udstedt i 2013 og 2014, har 76 pct. af seniorerne valgt et lån uden afdrag.

Det er en væsentligt højere andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Hos gruppen under 35 år er andelen til sammenligning 53 pct., hos gruppen fra 35-49 år er andelen 43 pct. og blandt de midaldrende på 50-65 år er andelen 43 pct.

"Det er tydeligt at se, at mens de midaldrende i høj grad er begyndt at betale afdrag på deres lån, så holder seniorerne fast i ønsket om afdragsfrihed. Blandt de lån, vi har udstedt inden 2013, har 80 pct. af seniorerne afdragsfrihed. Blandt de unge under 35 år er andelen 57 pct., blandt de 35-49-årige er andelen 51 pct. og blandt de 50-65-årige er andelen 53 pct.," siger Lise Nytoft Bergmann.

Flere pensionister bliver fanget i højtbelånte usælgelige boliger 

Ældre vælger flekslån

Men mange ældre nøjes ikke med afdragsfrihed. De tager også de noget mere rentefølsomme flekslån med i købet.

Blandt de lån, Nordea Kredit har udstedt i 2013 og 2014, har seniorerne valgt en variabel rente i 49 pct. af alle tilfælde. Til sammenligning har de unge under 35 år kun valgt det i 38 pct. af alle tilfælde. Seniorerne er således blevet den gruppe, som oftest vælger variabel rente.

"Sådan har det ikke altid været, og hvor de yngre aldersgrupper således i vidt omfang er begyndt at vælge de fastforrentede lån til, så tøver seniorerne fortsat," lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.

Der er forskellige forklaringer på udviklingen. En er, at den gennemsnitlige senior har et mindre lån end de øvrige aldersgrupper. Derfor bliver de heller ikke ramt nær så hårdt af en rentestigning.

Ældre Sagen efterlyser ' rentefrit' pensionistlån 

Så mange lån har variabel rente

Aldersgruppe Optaget før 2013 Optaget efter 2013 Ændring i pct.point
Under 35 år 55 pct. 38 pct. - 17
35-49 år 58 pct. 41 pct. - 18
50-65 år 55 pct. 42 pct. - 13
Over 65 år 52 pct. 49 pct. - 3

Kilde: Nordea Kredit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også