Minister åben for ydelsesfri realkreditlån

Erhvervs- og vækstministeren er åben over for at realkreditinstitutterne skal kunne tilbyde ydelsesfri realkreditlån til ældre.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er åben over for et forslag fra Ældre Sagen om, at ældre boligejere bør kunne tage lån i friværdien i boligen, hvor lånets ydelser tillægges hovedstolen frem for at blive løbende betalt af låntager, eller hvad der også kendes som negativt amortiserende realkreditlån. Det skriver dagbladet Politiken.

I et skriftligt svar til avisen skriver Henrik Sass Larsen at "Såfremt et eller flere realkreditinstitutter skulle have en interesse i at tilbyde et rentefrit nedsparingslån, og dette måtte kræve ændringer i det gældende regelgrundlag, er jeg naturligvis åben for at se herpå, så længe det ikke vil gøre realkreditsystemet mere usikkert."

Ifølge Karsten Beltoft, direktør for Realkreditforeningen, er der dog intet, der i dag forhindrer realkreditinstitutterne i at etablere sådanne lån. Han henviser dog, ifølge Politiken, til bankernes mulighed for at oprette en prioritetskredit, der er en særlig type kassekredit med pant i låntagers ejendom. Ældre Sagen afviser dog, at bankernes prioritetskredit er tilstrækkeligt alternativ.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også