Regnskab: Flad indtjening i Nykredit

Basisindtjeningen i Nykredit falder med to pct. før nedskrivninger. Lavere beholdningsindtjening trækker som ventet bundlinjen ned.

Landets største realkreditinstitut Nykredit viser en flad indtjening i sit regnskab for 2013. Koncernens samlede indtægter stiger ganske vist med 4 pct. til 9,298 mia. kr., men basisindtjening før nedskrivninger falder med to pct. til 3,251 mia. kr.

Resultatet før skat lander på 1,9 mia. kr. mod 3,14 mia. kr. i 2012. Det skyldes blandt andet end lavere beholdningsindtjening på 1,88 mia. kr. mod ekstraordinært høje 2,4 mia. kr. i 2012.

Samtidig trækker de stigende nedskrivninger i realkreditten ned. Banken måtte hensætte 2,4 mia. kr. i 2013 mod kun 1,59 mia. kr. i 2012. Nedskrivningerne i banken falder derimod fra 557 mio. kr. til 349, hvilket er det laveste niveau på denne side af finanskrisen.

Til gengæld har koncernen fortsat et højt niveau for såkaldte værdireguleringer af derivater og erhversobligationer. Den post i regnskabet har de seneste tre år kostet dyrt. Det dækker over hensættelser til tab på renteswaps. Nykredit har i 2013 hensat 766 mio. kr., hvilket er mindre end de 1,07 mia. kr. i 2012.

Basisindtægterne af forretningsdriften stiger med 200 mio. kr. til 10,4 mia. kr.

Resultatet forrenter egenkapitalen med 2,9 pct.

Opdateret

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også