Nye regler stopper realkredittens køb af egne papirer

Basel-reglerne betyder, at det fra 2015 vil være uhensigtsmæssigt for realkreditselskaber at fylde fondsbeholdningen op med egne obligationer.

I dag er det ganske almindeligt for realkreditinstitutter at fylde sin fondsbeholdning med egne obligationer, men det bliver formentlig ganske beskedent fremover, skriver Berlingske Business.

Helt på linje med danske banker køber realkreditinstitutterne de kortløbende realkreditobligationer til likviditetsstyringen. Og hvorfor så ikke bare købe sine egne papirer? Ifølge kritikere kan det teoretisk mindske den finansielle stabilitet, hvis et af institutterne vakler og har fyldt pengetanken med sine egne papirer.

Stor omvæltning

"Det er de nemmeste at købe, og de giver det bedste afkast, fordi DLRs obligationer handles lidt billigere end de øvrige realkreditselskabers. Desuden sparer vi handelsomkostninger til at købe andres obligationer," siger direktør i DLR Kredit Jens Kr. A. Møller til Berlingske Business.

DLR er kendt for nærmest udelukkende at vælge sine egne obligationer, når det er muligt. Men nu skal instituttet altså til at reducere mængden af egne papirer. Det vil formentlig betyde, at man i stedet køber de andre institutters papirer og vice versa.

"Jeg tror, at vi ved udgangen af året har solgt ud af egne obligationer. Det er en relativt stor omvæltning for hele markedet. Men vi køber bare andre realkreditobligationer i stedet," siger koncerndirektør i Nykredit Søren Holm til Berlingske Business.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også