Nykredit og andre foreningsejede finansielle koncerner fik som et led i Sifi-pakken mulighed for at udstede såkaldte preferenceaktier. Aktierne har ikke stemmeret, men skal sikres afkast før de øvrige aktionærer. Dermed kan ikke-børsnoterede Nykredit hente kapital hurtigt, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det kigger koncernen på, skriver Berlingske Business. Men ifølge økonomidirektør i Nykredit Søren Holm kræver det, at man får lavet en særlig beskyttelse af de nye aktionærer.

"Nykredits hovedsigte er ikke profitmaksimering, men at låne penge ud på den lange bane. Det er et skisma, for hvordan sikrer man så, at mindretalsaktionærerne ikke bare bliver sat uden for indflydelse af hovedaktionæren, som har andre interesser end at få et højt afkast? Derfor går det nye regelsæt primært ud på at skabe en slags mindretalsbeskyttelse," siger Søren Holm til Berlingske Business.

Det kræver en godkendelse fra Finanstilsynet, før Nykredit må udbetale udbytte til sine kommende preferenceaktionærer. Men det burde lige nu ikke være et problem, siger Søren Holm til avisen.

"Køberne kan være mange institutionelle investorer som for eksempel pensionsselskaber, men vi vil have så lidt som muligt ind.  For det giver et afkastkrav på op til ti procent.  Og hvis vores øvrige forretning ikke giver ti procent, er det et langsigtet problem, for så kommer der en dag, hvor det ikke triller rundt. Så vi skal finde en balance, hvor indtjeningen skal matche den," siger Søren Holm til Berlingske.