Renten på det omdiskuterede F1-lån har aldrig været lavere.

Det viser resultatet af den første dag af den store decemberauktion over fleksobligationer.

På dagens auktion i Realkredit Danmark landede F1-renten på 0,50 pct. Det er inklusive Realkredit Danmarks kursskæring på 0,3 pct. Det betyder, at  den rene rente ligger på bare 0,2 pct.

Laveste nogensinde

"Den rene rente på 0,2 pct. er det laveste niveau en rente (eksklusive kursskæring) nogensinde er landet på i forbindelse med en auktion," konstaterer boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Den hidtidige renterekord eksklusive kursskæring blev sat sidste år ved denne tid, hvor den rene rente landede på 0,25 pct., men hvor den daværende kursskæring på 0,2 pct., gav boligejerne en samlet rente på 0,45 pct.

Lav ydelse

"For boligejerne tyder alt dermed lige nu på, at de har udsigt til endnu et år med en meget lav ydelse på deres lån, og at den eneste årsag til, at der vil rulle lidt flere småmønter ud af tegnebogen det næste år, er at realkreditinstitutterne har hævet deres kursskæring," siger Lise Nytoft Bergmann.

Antager vi, at dagens rente kan tages som udtryk for den endelige rente, som først kendes onsdag den 27. november for Nykredit/Totalkredits vedkommende og fredag den 29. november for de resterende institutters vedkommende, så betyder det, at en boligejer, som har et lån med afdrag på 1 mio. kr., vil skulle betale 3.440 kr. i månedlig ydelse efter skat i det kommende år.

Højere ydelse

Det er 5 kr. mere end nu, hvor ydelsen lyder på 3.445 kr. Samtidig falder det månedlige afdrag fra 2.685 kr. til 2.675 kr. dvs. med 10 kr.

For et tilsvarende lån uden afdrag stiger den månedlige ydelse efter skat fra nu 885 kr. til 915 kr. i det kommende år, dvs. med 30 kr.

For boligejere med flekslån er det gode nyheder. Men der er dog skår i glæden for alle, mener Lise Nytoft Bergmann.

Betaler selv

"I glæden over, at den månedlige regning til realkreditinstituttet synes lille, glemmer mange boligejere, at én af de største investorer i obligationerne bag rentetilpasningslånene er de danske pensionskasser – og derved indirekte også dem selv. Så med mindre boligejerne har valgt en høj risikoprofil på deres pensionsopsparing, og derfor ikke ligger inde med ret mange sikre obligationer, bør de forvente, at de ikke kun høster på de lave renter, men også kommer til at bære en del af regningen selv."

Hun mener, at boligejerne derfor bør overveje, om hele eller en del af besparelsen ved de lave renter ikke med fordel kunne bruges på hurtigere afdrag eller opsparing i stedet for forbrug.