FinansWatch

Så meget koster det at skifte realkreditinstitut

Det er nemt at skifte, men ikke altid billigt. Se beregninger her.

30.000 realkreditlån er i det seneste år blevet flyttet fra ét realkreditinstitut til et andet, viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Realkreditrådet.

Det svarer til 2 pct. af alle låntagere eller 12 pct. af de låntagere, der har omlagt lån.

Skærper konkurrencen

"Undersøgelsen viser, at de danske boligejere benytter retten til at indfri deres lån og ved samme lejlighed overvejer, om de skal skifte realkreditinstitut. Det skaber konkurrence på markedet," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Når danske boligejere skifter realkreditinstitut, er det ofte i forbindelse med omlægning af et lån, eller hvis de skal optage et nyt lån som følge af f.eks. boligkøb.

Det er oplagt, for prisen bliver næsten den samme, uanset om man vælger at blive i sit nuværende realkreditinstitut eller flytter til et andet, forklarer Lise Nytoft Bergmann, der er boligkøkonom i Nordea.

"Man skal optage et nyt lån under alle omstændigheder. Derfor er det sund fornuft at overveje, hvor man gerne vil være kunde, hver gang man påtænker større ændringer i sit boliglån," siger hun til epn.dk.

Omkostninger ved skifte

Hvis man ønsker at skifte realkreditinstitut, og det ikke er i forbindelse med større ændringer i sit boliglån, er der imidlertid en del omkostninger, man skal forholde sig til.

Boligen skal vurderes på ny, ligesom man skal have en ny kreditvurdering. Det tager tid og koster penge.

Nordea har lavet beregninger, der tager udgangspunkt i, at en boligejer ønsker at skifte fra sit nuværende realkreditinstitut til Nordea Kredit.

Boligejeren ønsker ikke at låne flere penge i forbindelse med skiftet, og der er tale om et lån med variabel rente.

Adskillige gebyrer

For det første skal boligejeren betale indfrielsestilbud, indfrielsesgebyr og omprioriteringsgebyr til Nordea Bank. Det løber normalt op i 3.300 kr.

Et tinglysningsgebyr til staten skal der også betales. Det er 1.400 kr.

Dernæst skal boligejeren betale et lånesagsgebyr på 2.500 kr. til Nordea Kredit, og der skal betales kurtage på det nye lån. Det er 0,15 pct. af kursværdien, men må maksimalt være 3.000 kr.

For et lån på 1 mio. kr. løber kurtagen op i 1.500 kr.

Det vil sige, at de samlede omkostninger ved at skifte, hvis man har et lån med variabel rente, bliver 8.700 kr.

Fast rente koster mere

Hvis boligejeren har et fastforrentet lån, bliver regningen imidlertid større.

Det skyldes, at boligejeren skal betale en såkaldt differencerente. Hvis boligejeren ønsker at konvertere sit lån, som i dette eksempel er på 4 pct., skal han gøre opmærksom på det senest to måneder inden den næste termin. Hvis lånets termin er den 31. maj, skal det altså opsiges senest den 31. januar.

Fra opsigelsesdatoen og frem til terminen skal boligejeren betale en differencerente, der varierer afhængig af kuponrenten på lånet og realkreditinstituttets godtgørelsesrente. I Nordea Kredit er godtgørelsesrenten 0,0 pct.

Differencerenten bliver 4 pct. (4 pct. - 0,0 pct. = 4 pct.) i mindst to måneder. For et lån på 1 mio. kr. bliver det 6.666 kr. Boligejeren får fradrag for differencerenter, så den reelle udgift er 4.426 kr.

Det vil sige, at de samlede omkostninger ved at skifte realkreditinstitut, hvis man har et fastforrentet lån, bliver 13.126 kr.

Sund fornuft

Gebyrerne taget i betragtning er det mest relevant at skifte realkreditinstitut, hvis man alligevel står foran større ændringer i sit boliglån, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

At danskerne benytter muligheden for at skifte realkreditinstitut er helt naturligt, mener hun.

"Debatten omkring stigende bidragssatser har måske gjort, at flere boligejere gør sig overvejelser om et skifte. Det er sund fornuft, at når prisen på en vare stiger, begynder man at se efter, hvad den koster andre steder."

Undersøgelsen fra Realkreditrådet viser, at godt 4 ud af 5 boligejere kender til muligheden for at skifte realkreditinstitut.

Forsiden lige nu

Regeringsparti mener ATP-topchef bør gå af

Liberal Alliance mener, at ATP's nuværende topchef, Christian Hyldahl, bør gå af, efter at det er kommet frem, at Hyldahl har været ansvarlig for en afdeling i Nordea, der har deltaget i spekulation i schweizisk udbytteskat. Det skriver Børsen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere