Danske boligejere hamstrer afdragsfrie lån i rekordtempo. I dag er 56,3 pct. af alle boliglån afdragsfrie, viser den seneste statistik fra Nationalbanken, og det er rekord.

"Det er lidt bekymrende. Den bedste måde at polstre sig på, er ved at afdrage. Og jo mere man afdrager, desto mindre følsom bliver man for stigende renter senere," siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen til epn.dk.

Flugten mod afdragsfriheden tog fart i 2008, og 2. kvartal 2009 overhalede de afdragsfrie lån for første gang lån med afdrag. Obligationsrestgælden på de afdragsfrie lån var dengang 661 mia. kr. Restgælden på lån med afdrag var 650 mia. kr.

Hurtig vækst

Men siden finanskrisen har ramt og sendt boligmarkedet i alvorlig krise, er antallet af afdragsfrie lån eksploderet. Det er sket samtidig med, at politikerne har diskuteret, om de afdragsfrie lån helt skal afskaffes. Skulle det ske, ville det ikke ramme dem, der har et sådant lån i forvejen.

I dag er der udstedt afdragsfrie lån for 805 mia. kr. Heraf er de 556 mia. flekslån. Lån med afdrag udgør nu kun 622 mia. kr.

De danske realkreditinstitutter har gennem længere tid opfordret sine kunder med flekslån til at benytte den lave rente til at sikre sig en længere løbetid på flekslånene. Men der bør også være fokus på at bruge lejligheden til at afdrage, mener Johan Juul-Jensen.

Svært at flytte boligejerne

"Det er svært at flytte boligejerne fra et lån til et andet. Men det kunne virke, som om folk i højere grad er motiveret nu for at sikre sig i længere tid. Budskabet om, at F5-renten nu er lige så lav som F1-renten for et år siden, er ved at synke ind."

Nykredit har regnet på, hvilke konsekvenser en rentestigning vil få for en låner med et F1-lån på 1 mio. kr. Er det afdragsfrit, er den månedlige nettoydelse 1.004 kr. Er det med afdrag, betaler man 3.331 kr.

Hvis renten stiger blot 1 pct. point, vil ydelsen blive 592 kr. højere for den afdragsfrie låner, men kun 242 kr. for låneren, som afdrager.

Nettoydelsen fordobles

"Nettoydelsen mere end fordobles for en F1-låntager med afdragsfrit lån, hvis renten stiger 2 pct.point. Måske ikke realistisk på kort sigt, men belært af de seneste par år kan det være svært at forudse -  og er boligøkonomien noget man vil gamble med?" spøger Johan Juul-Jensen.

I Nordea Kredit har man også noteret sig den stigende interesse for afdragsfrihed. Men bruges besparelsen til at afdrage på anden og dyrere gæld, kan det være fornuftigt, mener økonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

"Danskerne låner det sted, der er billigst, og realkreditrenterne er historisk lave, mens bankrenterne er knap så lave. Når det er sagt, bør boligejerne også overveje, om de ikke med fordel kunne bruge noget af besparelsen på ekstra afdrag. Ved at afdrage lidt mere nu,  bliver det lidt billigere i årene fremover, når renten stiger igen," siger Lise Nytoft Bergmann, til epn.dk.